Hver tredje far tager ikke den barselsorlov, han har lyst til: »Politikerne bør gribe ind«

Hensyn til økonomien og moderens ønske om en lang barsel betyder, at 33 procent af de danske fædre ikke tager den forældreorlov, som de egentlig havde lyst til, viser undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Fædre skal sikres mulighed for at tage mere barsel, uden at deres økonomi eller job kommer i fare, mener flere forbund og organisationer på det danske arbejdsmarked. Her mødes en fædregruppe i Frederiksholms Kirke i Sydhavnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkiv

I en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation svarer hver tredje far, at de ikke har taget så meget orlov, som de egentlig havde lyst til.

Hver tiende svarer, at de slet ikke har taget forældreorlov, selv om lysten faktisk var til stede.

Undersøgelsen er foretaget blandt et mindre, men repræsentativt panel af småbørnsfædre.

Blandt årsagerne til, at forældreorloven ikke blev så lang som ønsket, angiver flest (35 pct.) hensynet til familiens økonomi. En anden betydelig årsag er, at barnets mor har ønsket at holde mest af orloven (29 pct.), mens 17 pct. angiver, at de ikke ønskede at være væk fra deres job længere end højst nødvendigt.

Undersøgelsen får Ledernes Hovedorganisation til at konkludere, at lovbestemt, øremærket barsel til mændene, som det kendes fra for eksempel Norge og Sverige, er vejen frem:

»At hver tredje far i dag ikke holder forældreorlov i det omfang, han gerne vil, er rigtig ærgerligt. Det vidner om, at vi stadig ikke er i mål. Derfor bør politikerne gribe ind og reservere forældreorlov til fædre. Det bør ikke være en kamp for fædrene, hverken derhjemme i familien eller på jobbet, hvis de vil holde forældreorlov,« siger Berit Toft Fihl, politisk chef i Lederne, i en kommentar til undersøgelsen.

16 uger til hver forælder

Danske fædre holder i dag cirka ti pct. af forældreparrets samlede forældreorlov, og den manglende ligestilling har i de senere år været genstand for betydelig debat. Men som Berlingske skrev tidligere på ugen er udviklingen end ikke accelereret de senere år – den er nærmere gået i stå.

Fra 2010 til 2018 steg fædres andel af barslen kun med ca. 1,5 procentpoint, mens den i 00erne steg tre procentpoint.

Det har ikke kun betydning for fædrenes mulighed for at være mere med i de første år af barnets liv; de lange orlovsperioder til kvinder betyder også et livslangt indkomsttab til kvinder, viser talrige undersøgelser. Ifølge Københavns Universitet kan man forklare 80 pct. af kvinders lønefterslæb med børn og barsel.

»Derfor er der behov for at ændre barselsreglerne, så de nuværende 32 ugers forældreorlov med ret til offentligt betalte barselsdagspenge fremover skal deles ligeligt med 16 uger til hver forælder. Det vil gavne fædre og børn, som får mere tid med hinanden. Samtidig vil det gavne kvindernes løn- og karriereudvikling,« siger Berit Toft Fihl.

Arbejdsmarkedets parter er klar

Både Dansk Industris (DI) administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, har tidligere givet udtryk for, at øremærket barsel til mændene er en god idé, og i februar indgik DI og CO-industri en ny overenskomst for 230.000 arbejdere med ret til otte ugers barsel med løn mod tidligere fem uger.

Også i juristerne og økonomernes forbund, Djøf, er man fortaler for øremærket barsel til mænd – og har været det i årevis:

»Hvis man skal skubbe til fordelingen mellem mødre og fædre, er man nødt til at give fædre bedre individuelle rettigheder. Kommende forældre fordeler jo ikke orloven uafhængigt af samfundsnormer, økonomi, arbejdspladskultur og faste forestillinger om mænd og kvinders roller og opgaver. Tværtimod er fordelingen ofte givet på forhånd ud fra forestillinger om køn, forældreskab og arbejde. Vi mener derfor, at det vil stille kvinderne bedre på arbejdsmarkedet og stille fædrene bedre i familien at få mindst tre måneder reserveret til far,« siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.

Droppet i 2013 trods regeringsgrundlag

I 2013 droppede den daværende socialdemokratisk ledede regering sin egen mærkesag om at indføre øremærket barsel til mænd. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtrykte dengang en frygt for, at øremærket barsel til far ville betyde, at forældrepar samlet set ville tage kortere orlov.

I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Ministerrådet imidlertid et direktiv, som indfører en øremærkning af barselsorloven på to måneder til fædrene. Et implementeringsudvalg under Beskæftigelsesministeriet diskuterer derfor nu med arbejdsmarkedets parter, hvordan EU-direktivet senest i 2022 kan udmøntes i dansk lovgivning.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har tidligere omtalt regeringens bud som en model, hvor far sikres op til 16 ugers dagpengebetalt forældreorlov, hvoraf dele dog kan overføres til moderen.