»Godmorgen Jakob,« lød den umiddelbare hilsen, da Lykke Sørensen trådte ind ad døren i Københavns Byret.
På anklagebænken sad hendes tidligere overordnede - den anklagede tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf. Han er tiltalt for at videregive fortrolige oplysninger i 28 tekstpassager, da han udtalte sig til bogen »Syv år for PET«, næsten to år efter han stoppede som efterretningschef.
I perioden 2007-2014, var Lykke Sørensen ansat som juridisk chef i PET, hvor hun efter sigende indgik i den direktionsmæssige trekløver, som udgjorde en magtkerne under den tidligere PET-chef.
Ifølge en konsulentrapport, der blev udarbejdet hen mod slutningen Jakob Scharfs tid som efterretningschef, skulle hun have været en af Scharfs nærmeste medarbejdere, der sammen med den administrerende direktør, Mette Lyster Knudsen, udgjorde »topledelsen« i Politiets Efterretningstjeneste.
»Internt i direktionen og i organisationen bliver der gradvis opbygget en »dem og os fortælling«, hvor PET-chefen, administrationschefen og den juridiske chef fremstår som en enhed,« lyder det i rapporten.
Fra vidneskranken opsummerede hun, at hendes rolle i efterretningstjenesten bestod i »at have ansvaret for de juridiske opgaver, der hører til PETs juridiske virksomhed«, hvilket blandt andet handlede om op- og nedklassificering af information.
Klassificeringsniveauet omhandler groft sagt, hvordan en oplysning er fortrolig - hvilket er et af de spørgsmålene i sagen mod Jakob Scharf, da flere af de tekstpassager, der fremgår i anklageskriftet mod den tidligere chef også tidligere har været fremme i offentligheden.
Fra vidneskranken påpegede Lykke Sørensen, at »hovedparten« af de oplysninger, som blev håndteret af Politiets Efterretningstjeneste i hendes tid, var fortrolige.