Højesteret har netop skrevet dansk retshistorie med en afgørelse om at opløse Loyal to Familia (LTF), der de senere år har været en særdeles fremtrædende del af Københavns kriminalitetsbillede.
Dermed er en forening for første gang dømt hele vejen gennem Danmarks retssystem på baggrund af Grundlovens paragraf 78, stk. 1. Bestemmelsen sikrer borgere retten til at samle sig i foreninger, medmindre det er en forening, der virker ved vold.
Derudover har Højesteret afgjort, at LTF skal opløses. Og at LTF skal betales sagens omkostninger.
»Højesteret fandt, at Loyal to Familia måtte anses for at være en forening. På baggrund af landsrettens bevisresultat fandt Højesteret endvidere, at det kunne lægges til grund, at der som almindeligt led i Loyal to Familias virksomhed var begået omfattende og alvorlig kriminalitet. Højesteret tiltrådte herefter, at foreningen havde et ulovligt øjemed som nævnt i grundlovens § 78, stk. 1, og derfor kunne opløses efter denne bestemmelse. Landsretten var kommet til samme resultat,« lyder det fra Højesteret.
Siden 2018 har LTF været omfattet af et foreløbigt forbud, som i første omgang blev stadfæstet i Københavns Byret i januar 2020. Siden forbød Østre Landsret i november LTF, og nu er Højesteret altså også nået frem til, at LTF virker netop ved vold.
Onsdagens afgørelse i Højesteret rummer et vigtigt perspektiv i forhold til myndighedernes mulighed for at bekæmpe organiseret kriminalitet. Umiddelbart efter byrettens afgørelse i januar 2020 forklarede justitsminister Nick Hækkerup (S), at han i den grad så frem til landsrettens afgørelse – som altså blev anket og nu afgjort ved Højesteret.
»Nu er dommen anket til landsretten, men hvis domstolen i sidste ende når frem til, at LTF kan opløses, så vil vi selvfølgelig sammen med anklagemyndigheden og politiet se, om der er andre grupperinger, der undergraver vores tryghed og sikkerhed, og dermed, om vi også kan få dem opløst,« sagde Nick Hækkerup til Berlingske.
Forbudt, men ikke ude af spillet
Det har dog historisk set været lettere sagt end gjort at forbyde foreninger, og det hører med til denne historie, at politiets efterforskning af LTF og bevismaterialets omfattende karakter har været afgørende for beslutningen om at forsøge at få banden forbudt.
Det var Søren Pape Poulsen (K), der i 2017 som daværende justitsminister insisterede på en forbudssag mod LTF, fordi antallet af sager, hvor LTF-medlemmer var blevet dømt, var så overvældende, at kriminalitet måtte være foreningens omdrejningspunkt.
Tidligere havde Rigsadvokaturen undersøgt og afvist, at lignende forbudssager kunne rejses mod den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir samt rockergrupperne Hells Angels og Bandidos oven på 1990ernes Store Nordiske Rockerkrig.
Men en faktor, som Højesterets nye afgørelse skal ses i forhold til, er, at medlemmerne af LTF ikke nødvendigvis stopper deres aktiviteter, bare fordi domstole forbyder organisationen.
Berlingske har beskrevet, hvordan LTF efter Byrettens forbud voksede i antal medlemmer og ifølge dokumenter fra Rigspolitiet lå i væbnet konflikt med en bande, der er kendt som Husum-gruppen. For som politiinspektør Dannie Rise, daværende chef for Center for Speciel Efterforskning ved Københavns Politi, forklarede i november 2020:
»Du kan forbyde LTF som forening, men de kriminelle som individer og den kriminalitet, som de begår, eksisterer stadig. Det samme gør sandsynligheden for, at de ryger i konflikt med andre.«
Gadebanden LTF opstod på Nørrebro i København i 2013, men bredte sig siden til andre dele af landet og endda Sverige. Dansk-pakistanske Shuaib Khan fra Blågårds Plads grundlagde og ledede LTF, men blev i 2018 udvist af Danmark for trusler mod en betjent.
Siden har andre angiveligt taget over.
