Her er strategien: Sådan vil Løkke vinde valget, men er det nok?

Det seneste år har budt på velfærds-Løkke og reform-Løkke, ude-Løkke og hjemme-Løkke. Nu kommer leder-Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i fuld gang med valgkampen, hvor Venstre i første omgang vil fremstille Løkke som indbegrebet af ro og fornuft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her et døgn inde i valgkampen må det være på sin plads med en afsløring.

Velkommen til Berlingskes første »middagsanalyse«, som vi bringer på alle hverdage, så længe valgkampen varer.

I dag kan vi afsløre, hvordan Lars Løkke Rasmussen agter at vinde valget.

Det skal ske med en nøje udtænkt strategi, der er lige så klar og simpel, som den er usikker.

Men først et par ord om den udfordring, statsministeren står overfor de næste fire uger. Den kan meget kontant aflæses i de meningsmålinger, som fra nu af vil blive offentliggjort dagligt.

Lars Løkke er langt bagud. Flere hundrede tusinde vælgere skal flyttes over midten fra rød til blå blok, hvis statsministeren stadig skal være statsminister efter 5. juni.

I en helt ny måling, som Kantar Gallup har udarbejdet for Berlingske, går både Venstre og Liberal Alliance tilbage, mens Konservative går en smule frem.

Dansk Folkeparti står til et katastrofevalg, og både Nye Borgerlige og Stram Kurs står til at komme i Folketinget, mens Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne har en fair chance.

I mandater er der ifølge Gallup 80 til blå blok og 95 til rød.

Løkke står altså i den grad med ryggen mod muren – en position, hvor han tidligere har bevist, at han er allerbedst. Men også en position, hvor man kunne forvente, at Venstres formand som udfordreren, der er bagud, blev tvunget frem på banen – til et hasarderet udbrud op ad Tourmalet for at genvinde den gule førertrøje.

Men nej. Lars Løkke Rasmussen er afdæmpet og besindig – udstråler erfaring og ro.

»Bedst til at lede Danmark,« som der står i Venstres første bølge af valgannoncer. Løkke er ifølge strategien manden i midten, fornuftens stemme, den samlende figur, som ikke gider høre mere sludder og vrøvl.

Det seneste år har budt på mange udgaver af Venstres formand – velfærds-Løkke og reform-Løkke, ude-Løkke og hjemme-Løkke, statsmands-Løkke og forligsmager-Løkke.

Lige meget har det hjulpet. Målingerne har været stort set urokkelige, og afstanden til genvalg er kun blevet større. Så nu er leder-Løkke trådt frem på banen. Klippen i det oprørte hav, den erfarne politiker, som kender alle knapper og håndtag i det politiske maskinrum og er på fornavn med sine statsministerkolleger i EU.

Få overblikket - hver dag


Under valgkampen holder Berlingske dig orienteret med en morgenpost, en daglig analyse og en aftenpost. Det giver dig et dagligt overblik over de vigtigste historier, analyser og debatter fra valgkampen.

Få overblikket under hele valgkampen direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve. Du tilmelder dig samtidigt den politiske morgenpost, der fortsætter efter valgkampen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Over for Løkke står Venstre-strategernes billede af en socialdemokratisk leder, som famler og fumler, leverer lette løsninger og i givet fald vil blive historiens yngste statsminister med et parlamentarisk grundlag, der allerede nu gør klar til at piske hende rundt i manegen.

»Usikre tider kræver et erfarent og robust lederskab,« som Løkke sagde i TV 2s partilederrunde tirsdag aften.

Om klimaet sagde han: »Jeg kommer ikke til at deltage i en konkurrence om at byde højest.«

Om pensionen: »Der er ikke overskud i dansk økonomi til, at vi bare kan sætte pensionsalderen ned.«

Om udlændinge: »Fasthold kursen.«

»Over for Løkke står Venstre-strategernes billede af en socialdemokratisk leder, som famler og fumler, leverer lette løsninger og i givet fald vil blive historiens yngste statsminister med et parlamentarisk grundlag, der allerede nu gør klar til at piske hende rundt i manegen.«


»Keine experimente« som det konservative CDU i Tyskland engang havde som slogan. »Løkke eller kaos« med et lån fra Stauning.

Når 12 partiledere står omkring landets statsminister og råber – den ene mere skinger end den anden, vil vælgerne til sidst blive så stressede og deprimerede, at de vil lytte til den erfarne leder. Ham, der betoner Grundloven, Danmarks internationale forpligtelser, medlemskabet af EU og hensynet til nationalregnskabet.

Det håber de i hvert fald i Venstre.

Hvorfor den lange valgkamp, Løkke?

»Fordi det giver os god tid til at diskutere, hvem der er bedst til at lede landet,« svarede statsministeren, da valget var udskrevet.

En lang valgkamp vil få Mette Frederiksen til at begå fejl, og Løkke vil som en sværvægtsbokser arbejde i dybden og utrætteligt angribe sin udfordrers »luftige pensionsplaner«, som minder ham om Thornings »12 minutter« for otte år siden.

Og han vil forsøge at udstille socialdemokraterne som økonomisk uansvarlige – og dybt afhængige af den yderste venstrefløj og de Radikales »slapperkurs« på udlændingeområdet.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med

Strategien er logisk i forhold til duellen med Mette Frederiksen, den ligger godt til Løkkes temperament, og mange vil formentlig kunne fristes af at søge sikkerhed i fornuften, roen og det erfarne i en tid med 13 partier, historisk opbrud og historisk mistillid til det politiske system.

Men strategien er også usikker og har især to svagheder.

Den ene er, at virkeligheden og den nære historie modarbejder det nye lederimage. De sidste fire års valgperiode har været alt andet end ro, kontinuitet og en sikker hånd på rattet.

Løkkes første regering kørte fast i LAs krav om skattelettelser, og da han udvidede regeringen med Konservative og Liberal Alliance, kørte den fast i Dansk Folkepartis nådesløse angreb på LA. Først det seneste halve år er det lykkedes Venstre at samle de blå tropper om en række større forlig.

Ikke nok med det. En eventuel ny Løkke-regering efter næste valg tegner ikke til at kunne gøre stabilitet, klippeagtig ro og køligt overblik til sit varemærke. I blå blok stiller otte partier op, som alle håber på at komme i Folketinget, og som alle vil stille deres krav til manden, »der er bedst til at lede Danmark«.

Den anden svaghed ved Løkkes strategi er, at den formentlig langtfra er tilstrækkelig.

»Når 12 partier står omkring landets statsminister og råber – den ene mere skingert end den anden, så vil vælgerne til sidst blive så stressede og deprimerede, at de vil lytte til den erfarne leder. «


Hvis Løkkes skal have bare en lille chance for at blive siddende i Statsministeriet, skal der en kraftanstrengelse og en slutspurt til, som ikke er set tidligere i historien. Derfor ligger der formentlig også både en plan B, C og D i skufferne hos Venstres strateger.

De planer er næppe så pæne som plan A. Men hvis den ikke flytter noget de næste par uger, kan en ny Løkke hurtigt komme på banen, som er mere brutal – og knap så altfavnende lederagtig.