Her er graferne, der viser, hvordan smitten i Danmark kan eksplodere – selvom smittetallene lige nu falder

Udviklingen er positiv. Det er statsministeren og sundhedsministeren også, men beregninger fra Statens Serum Institut viser, hvor voldsomt den engelske mutation kan udvikle sig, hvis smitten ikke bliver banket helt i bund, inden vaccinationerne for alvor tager fart.

»Det er rigtig, rigtig godt,« at smittetallene er faldende, sagde Mette Frederiksen fredag. Men beregninger fra Statens Serum Institut viser, hvordan den engelske, mere smitsomme virusvariant kan få smitten til at stige voldsomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det lyder næsten som optakten til forårets genåbning af samfundet.

»Tiltagene virker, og vi kan se, at vi har tøjlet smittekurverne,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), og statsministeren stemmer i.

»Vi har smitte, der er på vej ned. Vi har heldigvis faldende antal indlæggelser på sygehusene. Positivprocenten (andelen af testede med en positiv prøve, red.) er også faldende. Det er rigtig, rigtig godt,« sagde hun i »Go' Morgen Danmark« fredag.

Men situationen er ikke som i foråret, og hverken smittetal, indlæggelsestal eller kontakttal kan lige nu sammenlignes med udviklingen efter nedlukningen i foråret. Eller med de første ni måneder af covid-19s hærgen i Danmark.

Årsagen er den engelske mutation B.1.1.7. Den er ifølge Statens Serum Institut (SSI) 50 til 74 procent mere smitsom, og det betyder, at smitten kan udvikle sig hurtigere og mere voldsomt, end vi har været vant til. Beregninger fra Statens Serum Institut viser, hvor stor en udfordring B.1.1.7. kan blive.

Gennem de seneste ni måneder har sundhedsmyndighederne gjort sig umage med at forklare, at et kontakttal under 1 vil få smittetallet til at falde. Hvis kontakttallet er præcis 1, vil smitten være konstant, og er kontakttallet over 1, vil smitten stige. Under diverse restriktioner har alle derfor holdt vågent øje med kontakttallet, og restriktionerne er løbende blevet vurderet i forhold til kontakttallet.

Men når det kommer til B.1.1.7., skal der mere til. For den restriktive adfærd, der kan bringe kontakttallet for covid-19 under 1, vil ikke være nok til holde den mere smitsomme engelske mutation tilbage. Med samme adfærd som i dag vil varianten betyde et højere kontakttal og flere smittede.

GRAFIK

Reference-kontakttallet er det kendte kontakttal, som Danmark ville have med kendte virusvarianter uden den mere smitsomme mutation.

Selv hvis danskernes kontakt til hinanden er på niveau med begyndelsen af januar, kan den nye, engelske, mere smitsomme virusvariant betyde, at smitten i februar begynder at stige kraftigt.

Det viser en af flere beregninger, som seruminstituttet har foretaget for nylig.

»Vi forventer at se en kraftig vækst i det samlede smittetal i midten af februar, medmindre kontakttallet kommer under 0,8,« skriver SSI i rapporten om den britiske variant.

Beregningerne viser grundlæggende, at den mere smitsomme virusstamme vil dominere i stedet for de i forvejen kendte coronavirusvarianter, og at antallet af smittede vil stige voldsomt, medmindre danskerne holder mere afstand og ser færre kontakter end i for eksempel december.

Danskerne skal have så lidt kontakt med hinanden, at der om 40 dage maksimalt konstateres cirka 600 nye smittede om dagen. I dag er antallet af bekræftede smittede cirka 2,7 gange højere.

Nedenfor kan du se tre grafer, der viser, hvordan udviklingen kan komme til at se ud, afhængig af hvor meget danskerne er i kontakt med hinanden.

Berlingske har allieret sig med Susanne Ditlevsen, professor i statistik ved Københavns Universitet, som har læst og vurderet scenarierne.

»Jeg vil godt indrømme, at jeg er bekymret. Og det er så ærgerligt, for hvis bare den var kommet lidt senere, kunne det være, at vaccinationsprogrammet ville være så langt, at der slet ikke var noget problem. Det er virkelig et kapløb med tiden,« siger hun.

Midt i de dystre scenarier gemmer sig et par lyspunkter. Kontakttallet vil blive mindre, efterhånden som vaccinationsprogrammet rulles ud. Foråret kan også være med til at dæmpe effekten, fordi virussen på grund af stigende temperaturer har dårligere vilkår.

»Man må virkelig ikke konkludere, at fordi de daglige smittetal falder her og nu, så kan man slappe mere af. Det må vi virkelig ikke,« siger Susanne Ditlevsen.

Sådan kan smitten stikke af, hvis danskernes har en adfærd, der i dag – med gamle varianter – giver et kontakttal på 0,96

GRAFIK

SSI-notatet er fra 4. januar, og på det tidspunkt var kontakttallet 0,96. Med B.1.1.7.s spredning vil det ifølge beregningerne betyde, at den kendte covid-19-virus vil aftage, men på grund af den engelske mutation vil kurven stige næsten lodret, og det samlede smittetal vil om 50 dage stige til over 4.000 smittede om dagen.

Ifølge Statens Serum Institut var der dog ingen grund til at forvente, at kontakttallet ville vedblive at være 0,96 på grund af de restriktioner, der blev indført 25. december. Et sted mellem 0,8 og 0,85 er ifølge notatet mere realistisk, og det er på ingen måde ligegyldigt, om det er det ene eller andet. Hvis det er 0,8, vil smittetallet falde og ramme nuværende niveau om cirka tre måneder – igen under de restriktioner, der blev indført 25. december. Hvis det er 0,85, vil antallet af dagligt smittede tre måneder fra 4. januar være over 4.000.

Sådan kan smitten udvikle sig, hvis danskernes har en adfærd, der i dag – med gamle varianter – giver et kontakttal på 0,7

GRAFIK

De yderligere restriktioner, som regeringen indførte 5. januar, skal ses i det lys, og SSI anbefaler i notatet, at man går efter et kontakttal på 0,7, som svarer til det kontakttal, vi havde under nedlukningen i foråret.

»Hvis kontakttallet kan nedbringes til 0,7, vil smittetallet falde betydeligt og uden eksponentiel vækst,« skriver Statens Serum Institut.

Der skal altså mere til at holde B.1.1.7. i skak, end vi hidtil har været vant til.

»Hvis vi som befolkning virkelig tager det her alvorligt i løbet af de næste to til tre måneder, så kan det faktisk være, at vi kan afværge den store katastrofe. Jeg er bekymret, men jeg tror, at det kan lykkes,« siger Susanne Ditlevsen.