Han har kæmpet for ytringsfriheden i 15 år. Nu skammer han sig »dybt« over Danmark. »Vi har lagt os ned«

Med forslaget om at forbyde koranafbrændinger giver regeringen køb på syv årtiers dansk tradition for at forsvare ytringsfriheden. Og internationalt er Danmark ikke længere en troværdig stemme i debatten om ytringsfrihed, siger Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia.

Det »naivt at tro«, at regeringens lov mod koranafbrændinger vil fjerne terrortruslen, lyder det fra Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia. Arkivfoto: Tobias Kobborg Tobias Kobborg

Få timer efter at regeringen fredag havde præsenteret sit lovforslag, der skal forbyde koranafbrændinger og straffe dem med op til to års fængsel, satte Jacob Mchangama sig til tasterne.

»Jeg skammer mig dybt over mit hjemland,« skrev han på det sociale medie X, tidligere Twitter.