Der vil strømme gas ud af lækagerne i Nord Stream-rørene frem til søndag.
Det er forventningen fra Energistyrelsen, der overvåger lækagerne, som opstod mandag og tirsdag.
»Vi forventer, at der vil strømme gas ud af rørene frem til slutningen af ugen. Derefter vil vi først og fremmest fra dansk side forsøge at komme ud og undersøge, hvad årsagen er, og nærme os rørene, så vi kan få det undersøgt på god vis. Det kan vi gøre, når gasudslippet er stoppet,« siger direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw.
Tidligere onsdag lød det fra den svenske kystvagt, at gassen strømmede ud af lækagerne med samme kraft som tirsdag. Men det er ikke Energistyrelsens vurdering.
»Der strømmer stadig rigtig meget gas ud af de tre lækager. Det ser ud til, at der er et trykfald i rørene, og derfor strømmer der lidt mindre gas ud end i går (tirsdag, red.), og det forventer vi også at se de kommende dage,« siger Böttzauw.
Siden lækagerne opstod, har Energistyrelsen arbejdet på at finde ud af, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af lækagerne vil være. Ligesom det lød tirsdag, er det fortsat Energistyrelsens vurdering, at konsekvenserne i forhold til havmiljøet vil være meget lokale omkring lækagerne.
»Gassen strømmer fra lækagen nede i rørene på 70-80 meters dybde og så op til overfladen, hvorfra det går op i atmosfæren.«
»Vores vurdering er jo, at der er tale om tre eksplosioner, og hvad effekten af dem har været på havmiljøet, ved vi ikke endnu, men der er sandsynligvis også en lokal effekt,« siger Kristoffer Böttzauw.
Tirsdag sagde miljøorganisationen Greenpeace, at det gas, der siver op igennem vandet, ifølge organisationens beregning vil svare til otte måneder af Danmarks årlige udledning af CO₂.
De tal kan Kristoffer Böttzauw hverken be- eller afkræfte.
»Men det er hvert fald rigtigt, at der er en stor klimaeffekt. Men vi prøver stadig at konsolidere vores tal,« siger han.
Böttzauw fortæller desuden, at Energistyrelsen er i løbende kontakt med selskaberne bag Nord Stream 1 og 2. Blandt andet hvad angår trykket i rørene.
De tre lækager er alle sket i international farvand. To af dem er dog i dansk økonomisk zone, mens det tredje er i svensk økonomisk zone.
Energistyrelsen og de øvrige danske myndigheder fokuserer primært på de to læk i dansk økonomisk zone, mens de svenske myndigheder har fokus på lækagen i svensk økonomisk zone.
»Men indsatserne er selvfølgelig koordineret på tværs af landene,« siger Kristoffer Böttzauw.
/ritzau/
