Berlingske har de seneste dage beskrevet, hvordan Forsvaret de seneste ni måneder har kæmpet med at skaffe nok ammunition til landets soldater.
Nu oplyser Forsvaret, at man har en plan for, hvordan soldater i beredskab alligevel skal få den træning, de har brug for.
Lidt skarpvinklet kan man sige, at soldaterne blandt andet skal spille skydespil.
»Der kan eksempelvis være tale om træning med simulationssystemer, hvor våbnet opfører sig på samme måde, som når der skydes med skarp ammunition,« skriver Forsvarskommandoen og tilføjer, at det er en del af en strategi.
Hæren udbygger nemlig i disse år dets muligheder for at lade soldaterne træne med simulatorer:
»På den måde kan soldaterne træne med alle våbentyper uden at bruge ammunition,« skriver Forsvarskommandoen og kalder simulatorerne et »supplement« til øvelser med krudt og kugler.
»Dermed kan soldaterne opnå det samme eller et højere niveau end tidligere, men med et mindre forbrug af ammunition.«
Spanien rendt af pladsen
Som Berlingske tidligere har beskrevet, er problemet, at Forsvaret mangler ammunition. Især er beholdningen af patroner til soldaternes geværer lav.
Det skyldes, at den spanske leverandør, Expal, der hidtil har stået for at sælge ammunition til Forsvaret, i sommer rev kontrakten itu og ud af det blå stoppede med at levere.
Det er ni måneder siden, og siden har Forsvaret panikindkøbt ammunition rundt om i verden. Alligevel bekræfter Forsvaret nu over for Berlingske, at situationen ikke er blevet bedre, siden en artikel på Forsvarets interne nyhedstjeneste, Forsvarsinfo, beskrev, at soldaterne fremover kunne se frem til at træne uden brug af ammunition.
»Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse arbejder fortsat på at indgå aftale med en ny leverandør, så den nødvendige beholdning af småkalibret ammunition kan sikres på længere sigt,« skriver Forsvarskommandoen, der samtidigt understreger, at Forsvaret ikke ønsker at stille op til et interview.
En ændret verden
Når Forsvaret ikke bare lige sådan kan skaffe en ny leverandør, er det ifølge lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, fordi verden er stærkt forandret.
»Indtil for nylig var det jo sådan, at et lager koster penge. Derfor prøvede man, ligesom i det private erhvervsliv, at have så lille et lager som muligt,« siger han til Berlingske.
Den logik ændrede sig allerede under coronakrisen, lyder det:
»Vi er ved at gå tilbage til en tankegang om, at vi er nødt til at have større modstandskraft, hvis der opstår uforudsete situationer. Nu er politikerne begyndt at forstå, at vi er nødt til at have penge til den slags.«