Når Forsvaret ikke har den fornødne ammunition, er det en »rigtig alvorlig sag«, mener Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt.
Netop manglende ammunition kan Berlingske mandag berette om. I ly af sommerferien holdt Forsvarets spanske leverandør Expal nemlig fra den ene dag til den anden op med at levere ammunition til soldaterne.
Samtidig har ammunitionslagrene stået næsten tomme i årevis.
Nu træner soldaterne uden krudt og kugler – og Forsvarskommandoen vurderer selv, at der kan være over et års ventetid på at få leveret den fornødne ammunition til soldaternes våben.
I sidste ende betyder de færre patroner, at soldaterne bliver dårligere til deres arbejde, siger formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Niels Tønning.
Ifølge ham svarer det med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine til »at finde ud af, at man mangler sin bilforsikring, den dag man får parkeringsskaden«.
Den sammenligning er Lars Christian Lilleholt rørende enig i.
»Det overrasker mig. Det overrasker mig også, at regeringen – efter at aftalen ophørte sidste år – ikke tog initiativ til en ny aftale,« siger han.
Regeringen har sammen med SF, De Radikale, De Konservative og Venstre indgået en aftale, der afsætter 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023 til »aktuelle ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats og mere«.
Ifølge Lars Christian Lilleholt er Venstre villig til at se på, om der skal flere penge til:
»Den nuværende situation viser jo, hvor alvorligt, det er. Med Ruslands invasion er krigen rykket tættere på Danmark.«
Den pointe er De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard, enig i.
»I lyset af Ukraine er det blevet åbenlyst, at vi på en række områder har brug for så hurtigt som muligt at få fyldt de eksisterende huller, der er i det danske forsvar – og det her er et af dem,« siger han.
En ny tankegang
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, bliver Danmark »taget med bukserne nede«, fordi ingen kunne vide, at Expal pludselig ville springe fra en indgået kontrakt.
»Der er ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel – og lige nu opruster alle på samme tid,« siger han.
»Det vil sige, at hvis man ikke har fået lavet bestillinger, og der er ventetid på levering, ja, så ender man i den situation.«
Når man ikke bare lige sådan kan skaffe en ny leverandør, er det ifølge Peter Viggo Jakobsen et udtryk for en verden, der er stærkt forandret.
»Indtil for nylig var det jo sådan, at et lager koster penge. Derfor prøvede man, ligesom i det private erhvervsliv, at have så lille et lager som muligt,« siger han.
Den logik ændrede sig allerede under coronakrisen, lyder det:
»Vi er ved at gå tilbage til en tankegang om, at vi er nødt til at have større modstandskraft, hvis der opstår uforudsete situationer. Nu er politikerne begyndt at forstå, at vi er nødt til at have penge til den slags.«
»Den slags« er langt fra begrænset til ammunition.
Mangler »en generel større dybde i det hele«
Berlingske beskrev tidligere på måneden, hvordan de fleste af Forsvarets soldater for tiden må nøjes med mugne køretøjer og slidt koldkrigsudstyr.
Det sker, fordi den kampbataljon, som regeringen besluttede skulle kunne udsendes i løbet af mindre end fem dage, ifølge en række soldater, tillidsfolk og eksperter, Berlingske har talt med, har støvsuget de andre regimenter for kanoner, pansrede mandskabsvogne og lastbiler.
Det betyder ifølge soldater med deres daglige gang i Forsvaret, at de resterende soldater bliver dårligere uddannet – og dermed dårligere til at deltage i krig.
Over en bred kam mangler Forsvaret ifølge Peter Viggo Jakobsen »en generel større dybde i det hele« – fra reservedele til køretøjer til mandskab.
»På grund af nedskæringer har vi været der, hvor man ikke havde mere end højst nødvendigt. Nu vil man gerne have en større dybde i det hele,« siger han.
»Ammunition er selvfølgelig et fokuspunkt og noget, man vil prioritere på grund af den situation, vi er kommet i. Fokus er først og fremmest at få lukket de huller, der er i organisationen, så man får en større udholdenhed.«
Når det er på plads, kan man ifølge lektoren begynde at se på, om der skal købes noget nyt – eller mere af det samme.
»Dertil kommer, at vi har problemer med at rekruttere og fastholde nok. Derfor skal man også tænke over, at hvis man køber noget nyt, skal det nok være noget, der ikke kræver alt for mange mennesker.«
Forsvarskommandoen ønsker ikke at stille op til interview. I et mailsvar fremgår det, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse fortsat arbejder på at indgå en aftale med en ny leverandør, så den nødvendige beholdning af småkalibreret ammunition kan sikres på længere sigt.
Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Morten Bødskov (S). Det har ikke været muligt, men ministeriet oplyser, at der er tilstrækkeligt med skarp håndvåbenammunition på hylderne til det nuværende forbrugsmønster.
»Det er dog korrekt, at den faste leverandør af ammunition opsagde aftalen i 2021. Indkøbsstyrelsen forventer at have en ny aftale på plads i løbet af 2. halvår 2022. Indtil da købes der løbende ind ved forskellige producenter for at møde efterspørgslen fra Forsvaret og Hjemmeværnet,« forklarer ministeriet videre.
