Det siges, at tal ikke lyver.
I årevis har debatten om udlændinge på det danske arbejdsmarked været domineret af en gennemgående fortælling. Ikkevestlige borgeres underrepræsentation på arbejdsmarkedet er ofte blevet undskyldt med, at de ikke kunne arbejde: At for mange er hæmmet af PTSD og andre psykiske lidelser.
Derfor var det også en overrasket Charlotte Liebak Hansen, der første gang i foråret 2017 så dataene fra en årelang registrering af kontanthjælpsmodtagere, som hun og en række øvrige forskere havde foretaget. 4.000 personer, der var erklæret egnet til aktivering, var blevet fulgt gennem fire år, og derefter havde forskerne bag sammenlignet ikkevestlige indvandrere og efterkommere med etniske danskere.
»Ikkevestliges helbredsproblemer har jo fyldt meget i debatten, men når vi ser tallene, taler de et helt andet sprog,« siger Charlotte Liebak Hansen, der er projekt- og forskningschef ved Væksthusets Forskningscenter.
Væksthuset er en privat virksomhed, som arbejder med at styrke beskæftigelsesindsatsen i Danmark, og forskningscenteret med Charlotte Liebak Hansen i spidsen har i de senere år opbygget en stor viden om, hvad der virker og ikke virker for at få udlændinge fra blandt andet Mellemøsten og Nordafrika i arbejde.
Som det fremgår i dagens udgave af Berlingske har gruppen af aktivitetsparate udlændinge et bedre helbred end deres etnisk danske medborgere i kontanthjælpssystemet. Og de tror i øvrigt også mere på, at de vil kunne klare et arbejde. Problemet er, at de ikke møder samme tiltro hos de kommunale sagsbehandlere.
»Vi kan se i vores undersøgelse, at nydanskerne bliver mødt på en anden måde end etniske danskere. Der mangler tro på, at de kan komme i job. I stedet er der tendens til at se de ikkevestlige indvandrere som en gruppe frem for for vurdere dem individuelt, og mange ender derfor med aldrig at komme ind på arbejdsmarkedet. Endelig kan vi se, at ikkevestlige i ikke lige så stort omfang får tilbudt en jobrettet indsats,« siger Charlotte Liebak Hansen.
Men hvor meget betyder systemets vurdering af den gruppe overhovedet for, om de kan komme i job?
»Sagsbehandlernes tro på, om de kan komme i job betyder rigtig meget. Det er en af de mest afgørende faktorer for jobsandsynligheden, ligesom en jobrettet indsats er det. Og det er jo ærgerligt, når vi kan se, at der er et potentiale i den gruppe. Men det kræver, at systemet tager de rigtige skridt, og der har altså desværre været en tendens til, at man ikke gjorde brug af de ikkevestlige som en ressource på arbejdsmarkedet, selvom de har potentialet,« siger Charlotte Liebak Hansen.
Sagsbehandlere kan blive påvirket af medierne
Hun har i en årrække rådgivet en række af landets største kommuner med at få borgere fra ikkevestlige lande i arbejde og har sammen med kolleger lavet flere rapporter om denne gruppes muligheder for at komme i job. Blandt andet et stort projekt om somaliske kvinder, hvor flere også gav udtryk for, at de følte sig svigtet af sagsbehandlere, som ikke troede, at de kunne tage et arbejde.
Særligt en ting har sat sig fast hos Charlotte Liebak Hansen:
»Ikkevestlige indvandrere får ikke forløst det potentiale, de besidder, fordi det offentlige system ikke i tilstrækkeligt omfang tror på, at de kan tage et arbejde eller gå i gang med den uddannelse, som kan være vejen til et job,« siger Charlotte Liebak hansen.
Det kan, ifølge hende, skyldes flere ting. En del af forklaringen er retorikken om udlændinge i Danmark, mener Charlotte Liebak Hansen.
»Det er en gruppe, der er meget debat om, men som man ikke så ofte hører fra. Det er også en gruppe, der bliver mødt med fordomme og en negativ retorik. Jeg tror, at sagsbehandlere kan synes, at det ser vanskeligt ud og bliver påvirket af debatten om, at de ikkevestlige i nogle tilfælde mere er en byrde end en ressource. Samtidig kan dårlige danskkundskaber også være en udfordring for nogle,« siger Charlotte Liebak Hansen.
Du siger selv, at sproglige udfordringer kan være en af hindringerne, og det er jo relativt vigtigt at mestre et ordentligt dansk på mange danske arbejdspladser. Er det i virkeligheden ikke for snævert at fremhæve helbred, når man skal vurdere, om ikkevestlige har mulighed for at få job i Danmark?
»Det er rigtigt, at helbred ikke alene er nok. Men det her viser, at der er et potentiale, som ikke har været ordentligt italesat, og det viser, at der ikke altid er de sygdomshindringer på spil, som ellers har været fremhævet som en begrundelse for, at gruppen ikke kommer i arbejde. Derudover kan vi allesammen også gøre mere for at bane vejen for, at ikkevestlige kommer ud på arbejdsmarkedet. Det handler om opkvalificering, jobrettet aktivering, troen på det enkelte menneske, og hvordan man taler om folk,« siger Charlotte Liebak Hansen.
Man kunne også argumentere for, at retorikken havde en effekt på den måde, at folk fra eksempelvis mellemøstlige eller nordafrikanske lande tog skeen i den anden hånd for at modbevise kritikerne om, at det kan lade sig gøre at få et arbejde?
»Det vil også være tilfældet for nogle. Mange ikkevestlige har jo også et job i Danmark. Vi taler om mindretallet, men vi reagerer forskelligt som mennesker. Nogle bliver opgivende og mister håbet, mens andre vil modbevise dem, der ytrer sig kritisk i debatten.«
Religion som hindring for job er overvurderet
Det er også i debatten blevet fremhævet, at kulturelle og religiøse hensyn spænder ben for, at nogle udlændinge kommer i arbejde. Det gælder både muslimers ønske om ikke at tage arbejde, hvor de arbejder med svinekød eller alkohol, og det gælder socialrådgivere, som viger for at stille krav til disse borgere på grund af eksempelvis deres kultur. Et element som Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KLs Arbejdsmarkedsudvalg, fremdrog i Berlingske forleden.
Charlotte Liebak Hansen medgiver, at det kan være et problem for nogle ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere, men hun mener også, at den faktor har fået for meget opmærksomhed.
»Man kan ikke sige, at religion står i vejen for, at folk kommer i job, men der nogle elementer i ens religiøse overbevisning, der kan have betydning. For eksempel om man vil spise svinekød. Men det gælder ikke for alle og heller ikke for alle muslimer. For nogle fylder det rigtig meget, og det kan være problematisk i et eller andet omfang, men jeg mener ikke, at det duer at tale så overordnet om det. For i de konkrete tilfælde vil man oftest kunne finde et kompromis,« siger Charlotte Liebak Hansen og fortsætter.
»Og det er også vigtigt at bemærke, at det for mange er meget skamfuldt at modtage offentlige ydelser,« siger Charlotte Liebak Hansen.
Men som jeres undersøgelser også viser, har ikkevestlige kvinder også typisk flere børn at tage sig af end personer med dansk oprindelse. Det er vel også en kulturel udfordring, som gør det svært at varetage et arbejde?
»Det spiller selvfølgelig også ind. Der er en udfordring i forhold til at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men vi skal også huske, at vi selv har været et samfund, hvor de fleste kvinder gik derhjemme. Ting tager tid, og det tager også tid at påvirke holdninger om, at man skal arbejde. Men nogle gange skal vi også huske at glæde os over fremskridt, der er. Eksempelvis alle de unge somaliske kvinder, der spurter derudad og tager en uddannelse. Der sker rigtig meget.«
