Når klokken ringer ind på Th. Langs Skole i Silkeborg, er det ikke på samme tidspunkt for alle elever.
I år er de ældste elever på Th. Langs Skole i Silkeborg nemlig forsøgspersoner i nyt projekt, der skal gøre op med teenagetrætheden. Eleverne skal møde klokken ni om morgenen i stedet for klokken otte.
Den ekstra times nattesøvn har indtil videre allerede været en succes, hvis man spørger en af skolens klasselærere. Og det har TV 2 Østjylland gjort:
»De sidder ikke bare med telefonen og kører hele morgenen, fordi de skal vågne op. De kommunikerer også lidt indbyrdes, når man kommer ind,« siger Jimmie Marud, der er klasselærer for syvende klasse på Th. Langs Skole.
Som at tvinge et voksent menneske op klokken fire om natten
Ifølge søvnekspert- og vejleder Mikael Rasmussen giver det god mening, at eleverne er mere til stede, når de først møder ind i klasseværelset klokken ni.
»At få teenagere til at stå op klokken syv om morgenen for at møde klokken otte, er det samme som at få et voksent menneske til at stå op klokken fire om natten og gå på arbejde,« siger han.
Teenagere har nemlig et andet biologisk ur, og de vil allerede fra 12-13-årsalderen blive mere B-mennesker end A-mennesker, forklarer han.
»Det vil sige, at hvis de skal udfolde deres fulde potentiale i forhold til aktivitetsniveau, vil det ideelt give rigtig god mening, at de starter senere,« siger søvneksperten.
Derfor burde langt flere skoler også efterleve Th. Langs Skoles søvnforsøg, lyder opfordringen.
»Det giver i princippet ingen mening for en teenager at møde klokken otte om morgenen, for der sker ingenting i hovedet. Du er først klar til at tage imod læring mellem ni og ti om formiddagen.«
»Vi bliver nødt til at forholde os til biologien«
Den pointe har man bidt mærke i på friskolen Den Frie Fakkel i Ørestaden i København. Her møder samtlige elever permanent først klokken kvart i ni om morgenen. Og det kaster gode erfaringer af sig.
»Vi har ikke børn, der sidder og hænger, fordi de simpelthen ikke er vågne endnu. De er friske og klar, og morgenen har ikke nødvendigvis været et stort stress for at komme op og afsted,« siger skoleleder Sara Nilsson.
Friskolen, som åbnede for fire år siden, har 105 elever, og lige nu går kun få af dem i udskolingen.
Men som eleverne bliver ældre, og skolen dermed udvides, vil Sara Nilsson også overveje at lade de ældste elever møde endnu senere end klokken ni.
»Vi kigger hele tiden på, hvad der er det optimale. Så det kunne jeg sagtens finde på,« siger hun.
Men skal eleverne ikke også lære, at alt ikke kan indrettes efter dem?
»Jo, det kan man sige, og det er også et godt spørgsmål. Men hjernen er indrettet, som den er, og vi bliver nødt til at forholde os til biologien. Det handler ikke om, at de er dovne tidligt om morgenen, men simpelthen at hjernen biologisk ikke er klar før senere.«
Samfundet bør indrettes anderledes
Man behøver dog hverken være skoleelev eller teenager for at have behov for at stå senere op.
Voksne mennesker vil også have godt af at tilrettelægge deres liv alt efter søvnrytme, lyder det fra søvnekspert Mikael Rasmussen.
»Vi bør indrette vores samfund efter hvilke døgnrytmetyper, folk har. A-mennesker har det helt fint med at skulle møde klokken syv eller otte. Men det giver ikke mening for et B-menneske, for de er først klar til at gå på arbejde hen ad formiddagen,« siger han.
Forskning viser ifølge søvneksperten, at det kan have store konsekvenser at være B-menneske i et A-samfund.
»Et B-menneske lever ti procent kortere, har voldsomt større risiko for depression og angst samt alle mulige andre ting, fordi de sover for lidt,« siger Mikael Rasmussen.
