FOA efter TV 2-dokumentar: »Så skal man ikke være i plejesektoren«

Fem ansatte på plejehjemmet Kongsgården er blevet fyret, efter at skjulte optagelser i TV 2s dokumentarudsendelse afslørede omsorgssvigt. FOAs formand, Mona Strib, mener, at det er godt, at de ikke længere er ansat.

»Jeg tror, jeg deler resten af Danmarks befolknings bekymring over, hvordan pokker det her kan ske, hvordan det kan foregå på den måde,« siger FOAs formand Mona Strib om de skjulte optagelser i TV 2-dokumentaren »Plejehjemmene bag facaden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: TV 2

FOA er fagforeningen, der organiserer de fleste ansatte på landets plejehjem, men forbundsformand Mona Strib har svært ved at forsvare de ansatte, som i TV 2s dokumentarudsendelse »Plejehjemmene bag facaden« optræder i adskillige episoder, hvor beboere på plejehjemmene Kongsgaarden i Aarhus Kommune og Huset Nyvang i Randers Kommune får en uværdig og hårdhændet behandling.

»Vi ser nogle situationer, som ikke bør ske, og som ikke bør ske nærmest uanset, hvilken situation de ansatte har været i. Det gør ondt at se. Jeg tror, jeg deler resten af Danmarks befolknings bekymring over, hvordan pokker det her kan ske, hvordan det kan foregå på den måde,« siger Mona Strib.

Dokumentarudsendelsen er lavet ved at sætte skjult kamera op hos beboeren Else på Kongsgaarden og beboeren Niels på Nyvang. De er begge demente, og de skjulte optagelser viser det ansatte plejepersonale tale respektløst henover hovedet på de to ældre borgere, og at plejepersonalet ignorerer og udsætter bleskift og ofte vælger løsninger, der i situationen er lettere for plejepersonalet, selvom det ikke dækker Else og Niels' behov.

Der er ingen undskyldninger for den behandling, som Else og Niels får, mener Mona Strib.

»Men det betyder så ikke, at vi ikke også er opmærksomme på, at man har en stærk risiko for det, som vi kalder faglig forråelse, hvis man gennem meget lang tid er udsat for besparelser, som gør, at man ikke har tid til at bruge sin faglighed, og hvis man ikke på den enkelte arbejdsplads er bevidst om, at der skal være tid til faglig reflektion, og at man skal have en kultur, hvor man som kollegaer indbyrdes snakker om forskellige situationer, som man kommer i. Man skal have en ledelse, som lytter til personalet og handler og ikke bare dysser ned,« siger Mona Strib.

Forskel på forråelse

Men det fremgår også klart af dokumentaren, at der er forskel på, hvor hårdt de ansatte er ramt af det, som Mona Strib kalder faglig forråelse. Optagelserne viser kærlig omsorg fra en del af personalet og omsorgsvigt fra en anden del af personalet.

Man ser for eksempel en episode, hvor Else får diarré. To ansatte taler om, hvorvidt de skal skifte hendes ble, før hun skal i seng. Om det kan betale sig, når den alligevel bliver fyldt igen lige om lidt, eller om de skal vente og så skrive i journalen til natpersonalet, at hun har diarré, og at hun skal skiftes i løbet af natten.

Den ene ansatte synes, at det skal skrives i journalen med det samme, for ellers vil hun glemme det, hvortil en anden ansat siger; at det er der ingen grund til, det skal hun nok gøre senere. Men det bliver ikke gjort. Næste dag møder den ansatte, som ville skrive i journalen med det samme, ind på morgenvagt, og hun konstaterer, at Else ikke har fået skiftet ble. Det er ikke blevet skrevet i journalen, og Else, der blev lagt i seng med afføring i bleen, har haft diarré hele natten.

En ansat bliver altså fuldt ud klar over, at hendes kollega har svigtet og har været skyld i, at Else har ligget hele natten i sin egen afføring.

Er der en tendens til, at ansatte på plejehjem beskytter hinanden?

»Nej, jeg mener ikke, at der er en tendens,« siger Mona Strib og fortsætter:

»Jeg skal ikke kunne sige, om det er sket i den konkrete situation. Man har også en forpligtelse til det, vi kalder at ytre sig, når man oplever den slags problemer. Vi har gjort rigtigt meget ud af ikke bare ytringsretten, men også ytringspligten. Det går forud for kollegial loyalitet. Men jeg skal ikke kunne sige, at det kan ske rundt omkring, at man lukker øjnene for kollegaer, der ikke har gjort det godt nok, fordi man ikke orker balladen, eller fordi man er bange for konflikten, og derfor gør vi noget ud af at sige: »Sig det nu højt og gør det fagligt. Lad være med at skændes og bruge hårdt sprog overfor hinanden. Brug jeres faglighed til at få diskuteret, om det her er i orden eller ikke er i orden.« Det er jo helt klokkeklart, at det her ikke er i orden,« siger Mona Strib.

Ansatte strejkede i 2012

TV 2s optagelser viser ansatte, som gør det, de skal, mens de er opmærksomme på kollegaer, som ikke gør det, de skal. Samtidig bliver pårørendes klager afvist, selvom optagelserne viser, at en del af personalet godt ved, at en anden del af personalet ikke passer deres job godt nok. Hvorfor, tror du, har det ikke fået konsekvenser, før optagelserne kom frem?

»Ja. Der har vi behov for, at når kollegaer går til lederen og fortæller, at det her ikke er i orden, at vi så har ledere, der griber ind og handler og ikke blot dysser ned. Vi har jo eksempler rundt omkring og igennem mange år på situationer, hvor personalet bliver bedt om at dæmpe deres kritik af, hvad der sker, og af hvad der er ressourcer til, fordi sådan er det nu engang, det her er en bunden opgave, og vi har kun de her ressourcer til rådighed. Så der er også et stærkt behov for en stærk faglig ledelse og en ledelse, der griber ind og bakker op om det personale, der rent faktisk gør det godt,« siger Mona Strib, som efter at have læst op på tilsynsrapporter og sager fra lokale FOA-afdelinger mener, at de ansatte faktisk har sagt fra gennem flere år.

»Hvis man prøver at gennemgå, hvad der har været af tilsynsrapporter igennem en årrække på eksempelvis Kongsgården, så er det jo stærkt kritisabelt, at hverken politikere eller ledelse griber ind over for det, som både tilsynet konstaterer, og som personalet faktisk også i mange situationer har gjort opmærksom på. Både over for politikere og den lokale fagforening,« siger Mona Strib.

Hun understreger igen, at det ikke på nogen måde retfærdiggør de episoder, man ser på de skjulte optagelser. Men det hører med, at hele ældreplejesektoren i gennem mange år har været udsat for besparelser, som har ført til episoder, som både FOA-medlemmer generelt og de ansatte på Kongsgaarden specifikt har protesteret imod. I 2012 nedlagde de ansatte på en række plejehjem i Aarhus Kommune simpelthen arbejdet i protest mod flere besparelser.

Umulige situationer

Besparelserne fører til umulige situationer for plejepersonalet, mener Mona Strib.

»Jeg ved ikke, hvor mange eksempler vi efterhånden har bragt til torvs, og vi har også søgt foretræde for de ansvarshavende politikere på Christiansborg adskillige gange. Bare et eksempel: En social- og sundhedsassistent, som beskriver, at hun kommer ved en cancerpatient, som er døende, og hun skal give væske. Man skal jo ikke ligge og dø af væskemangel, selvom man er døende af cancer. Det har hun fem minutter til. Så bliver der konstateret, at der er tendens til liggesår, så der skal også lejres – altså, man skal vende ad flere omgange. Det gør hun opmærksom på. Så bliver de fem minutter delt op i tre minutter plus to minutter, for man kan godt nå begge dele inden for fem minutter. Det er bare et eksempel,« siger hun.

Men er det det, vi ser på de skjulte optagelser, synes du?

»Jamen, jeg kan ikke se i de situationer, at der er travlt på stedet, men man kan jo se, at der er for lidt personale til rigtigt mange ældre. Eksempelvis situationen, hvor der er en, der siger, at vi kommer ind og hjælper dig om fem minutter. Der kan være rigtigt mange »vi kommer ind og hjælper dig om fem minutter« ned ad den gang. Men man kan ikke forsvare eller forklare, at der er en, der står og ignorerer, at Niels gør opmærksom på, at han skal have skiftet ble, og det skal han have hjælp til, og han kan ikke spise med en fyldt ble. Det er der ingen, der kan forsvare eller forklare. Heller ikke med ressourcer,« siger Mona Strib.

Kerneopgaven

Ifølge Aarhus Kommune har de optagelser, som kommunen i første omgang forsøgte at forhindre i at komme frem, ført til, at fire ledere og ti medarbejdere har været kaldt til tjenstlig samtale, og fem medarbejdere er ikke længere ansat på Kongsgården.

Er det godt, at de ikke er ansat længere?

»Det bedste ville være, hvis man havde grebet ind, inden det kom så vidt,« siger Mona Strib og understreger, at hun på ingen måde går ind for, at FOA-medlemner bliver filmet med skjult kamera.

»Men ja, det er godt, at man ikke er i plejesektoren, hvis det kommer så langt, at man helt ignorerer den faglighed, man er uddannet til. Så skal man ikke være i plejesektoren. Det gælder inden for alle fag, uanset om man beskæftiger sig med mennesker eller ej. Hvis man hører om en automekaniker, der leverer en dårlig reparation af en bil, så vælger man heller ikke at gå derhen igen. Så tænker man, at det ville være godt, hvis det sted lukker,« siger Mona Strib.

»Faglighed kommer altid først. Den kerneopgave, man er ansat til at lave, og de mennesker, man er ansat til at give faglig pleje og omsorg, kommer før alt andet. Det er simpelthen ikke i orden at tilsidesætte det, heller ikke af hensyn til ens kollegaer,« siger hun og forklarer så, at FOA har udviklet et dilemmaspil, som skal gøre medlemmerne af fagforeningen bedre til at sige fra, når de kan mærke at fagligheden skrider.

»Det er det, vi bruger »Sig det højt, gør det fagligt« til. Det er en slags spil, som vi har udviklet, med alle mulige forskellige rækker af dilemmaer, man så får snakket om. Er det her i orden? Er det her? Så får man sat de rigtige ord på, hvorfor det her ikke er i orden, og hvad er grunden til, at det her sker, og hvordan får vi rettet op på det? Det er rigtigt vigtigt, og det gælder i hele sektoren og i det hele taget i sektorer, hvor man har med mennesker at gøre. Det gælder særligt, når man har med sårbare mennesker at gøre,« siger forbundsformand for FOA, Mona Strib, som håber, at TV 2s dokumentar kan være med til at rejse en debat om de mange besparelser, som ældreområdet har været udsat for siden 2009.