Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
De fleste har allerede for uger tilbage set de grumme billeder af 90-årige demente Else, der bliver hejst op i en sele og presset til at lave afføring på sin seng. Det er uværdigt og meget voldsomt. Men det er en mere grundlæggende foruroligende oplevelse, man sidder tilbage med efter at have set TV 2s dokumentar »Plejehjemmene bag facaden« i sin helhed. En klar fornemmelse af, at der sker små og store overgreb mod vores ældre hver eneste dag, og at der nogle steder er en meget usund kultur, hvor plejepersonalet dækker over hinanden.
Del: