Faeza Satouf skulle tilbage til Syrien – indtil hun kritiserede Assads regime i dansk presse

Asylansøgere kan bruge medierne til at få ophold i Danmark, hvis de udtaler kritik af regimet derhjemme, viser aktuelle eksempler. De Konservative er bekymrede for spekulation i »omgåelse af vores generøse asylsystem«. Forsker ser andre dilemmaer.

Torsdag besluttede Flygtningenævnet, at den 25-årige syriske asylansøger Faeza Satouf alligevel må blive i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Faeza Satouf fik ellers definitivt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse i Danmark.

Først vurderede Udlændingestyrelsen, at den 25-årige syriske asylansøger ikke havde særlig grund til beskyttelse i Danmark. Derefter stadfæstede Flygtningenævnet 31. marts, at hun skulle vende tilbage til Syrien, hvor hun trådte over døde skolekammeraters kroppe, da hendes pigeskole i Damaskus blev bombet en formiddag i 2014.

Men torsdag i denne uge ændrede alt sig for Faeza Satouf.

Ikke alene er Flygtningenævnet nået frem til, at hun kan blive i Danmark, men hendes tidligere midlertidige opholdsgrundlag efter udlændingelovens paragraf 7.3 er nu også omstødt til opholdstilladelse efter lovens paragraf 7.1.

Det betyder, at hun er omfattet af FNs flygtningekonvention, idet Flygtningenævnet nu når frem til, at hun har en velbegrundet frygt for forfølgelse, hvis hun vender tilbage til Syrien. Samtidig betyder det, at Faeza Satouf kan blive i Nordsjælland med sin familie.

Og det, der har gjort forskellen er, at Faeza Satouf i danske presse har kritiseret Bashar al Assads regime i Syrien, forklarer hendes advokat Niels-Erik Hansen.

»Faeza fik alene opholdstilladelse, fordi hun har været profileret i medierne,« siger han.

Flygtningenævnet vil ikke kommentere konkrete sager, hvor personerne kan identificeres.

I dansk presse har Faeza Satouf beskrevet hjemsendelse som en dødsdom for hende. Hun har også fortalt, at hun i Flygtningenævnet forsøgte at forklare de tre dommere, at hun ville blive anholdt i Syrien. Og at der stadig er farligt – selvom dommerne sagde det modsatte.

»Jeg fortalte, at der var krig, og at vi er flygtet fra Assad, og at Assad stadig er ved magten. At han og hans regime ikke er mennesker, men en bande. De sagde, at der var fred nu. Jeg fortalte, at I sender mig til døden. Det var, som om det intet betød,« sagde Faeza Satouf for eksempel til Politiken 18. april, hvorefter hun har udtalt sig i flere andre danske medier.

Et effektivt instrument

Den slags udtalelser tillagde Flygtningenævnet ifølge hendes advokat afgørende betydning.

»Nævnet nåede frem til, at hun af den grund vil være i risiko. Og at det ikke var noget, som hun havde konstrueret for at få et nyt asylgrundlag – det kom bare frem under hele den mediestorm, der opstod,« siger Niels-Erik Hansen.

Man kan i hvert fald konstatere, at det som asylansøger betaler sig at udtale sig kritisk i pressen om regimet i det land, man kommer fra, hvis man vil have ophold i Danmark?

»Helt klart. Det er derfor, hun har fået det,« siger advokaten og tilføjer:

»Men af den rigtige grund.«

Altså ikke fordi hun som asylansøger eller fordi du som hendes advokat har spekuleret i det?

»Næ, for jeg kendte hende slet ikke, da hun først udtalte sig. Det var først bagefter, hun kom til mig, og jeg søgte om at få hendes sag genoptaget. Det, der skete var, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen (debattør, tidligere anmelder på Berlingske og forfatter til blandt andet »Margrethe I«, red.) skrev et Facebook-opslag om hendes sag – så tog det ene det andet.«

Vil du fremover råde dine klienter til at udtale sig kritisk om det regime, de er flygtet fra?

»Nej, det er ikke noget, jeg råder nogen til. Men folk kan jo selv se, at det faktisk giver asyl både til Aya og Faeza,« siger Niels-Erik Hansen.

Ligesom Faeza Satouf fik 20-årige Aya Abu-Daher fra Nyborg torsdag opholdstilladelse, da deres sager blev genoptaget i Flygtningenævnet. De to kvinder er i danske og internationale medier blevet selve ansigterne på Danmarks beslutning om at udvise syriske asylansøgere.

I juni blev mindst tre syriske flygtninge i Danmark af Flygtningenævnet tildelt opholdstilladelse, fordi de på de sociale medier havde kritiseret det syriske regime – og dermed havde gjort sig sårbare over styret. Det fremgår af Flygtningenævnets oversigt over afgørelser.

Tilsvarende omgjorde Flygtningenævnet i maj i år en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, der ellers havde besluttet at nægte en forlængelse af en opholdstilladelse for en mandlig statsborger fra Syrien.

Syreren var nemlig blevet interviewet af flere medier, hvor han havde givet udtryk for kritiske holdninger til de syriske myndigheder.

»I det Flygtningenævnet således lægger til grund, at klageren har kritiseret det syriske regime på en tv-station, der efter det oplyste ses af mange syrere, kan Flygtningenævnet ikke udelukke, at han ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at han kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb,« skriver nævnet som begrundelse for opholdstilladelsen.

De Konservative er bekymrede

Spørger man De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, er det klart et problem, hvis asylansøgere »bevidst« går i medierne for at sikre sig ophold i Danmark.

Danmarks udlændingepolitik er stemplet som umenneskelig, efter syriske asylansøgere som Faeza Satouf har fået inddraget opholdstilladelsen. Men langt de fleste syrere og andre store grupper af asylansøgere bliver i Danmark, viser nye tal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»I så fald mener jeg, at der er tale om en omgåelse af vores allerede meget generøse asylsystem,« siger han.

Men det er vel også svært at bevise, at asylansøgerne alene udtaler sig i medierne for at få ophold i Danmark. Hvis de er blevet spurgt til deres syn på regimet og har svaret på det, er det svært at klandre dem for det?

»Præcis. Derfor vil jeg heller ikke gå ind i de konkrete sager. Men vi kan ikke være en varmestue for syrere i uendelighed, og hvis man ikke har et individuelt beskyttelsesbehov, skal man hjem, når forholdene tillader det.«

Michael Bruun Andersen, lektor emeritus i medier og demokrati ved Roskilde Universitet, ser flere dilemmaer i mediedækningen af de syriske flygtninge.

»Hvad sker der så med de mennesker, der ikke har den store mediebevågenhed og support fra rektorer og advokater? Det opfatter jeg som det store problem. Hvis man ikke kan køre det store mediepres og har sværere ved at præsentere sig selv, er man ringere stillet,« siger Michael Bruun Andersen, der altså også vurderer, at medierne kan blive sat i en speciel rolle i dækningen af sagerne:

»Medierne bliver megafonen for dem, der forsøger at påvirke en proces i udlændingemyndighederne, og hvis der sker en tæppebombning af sager, vil det også påvirke sagerne. Dermed kan medierne indirekte ende i en aktivistisk rolle. Men det gælder ikke kun på udlændingeområdet.«

LÆS MERE