Folketingsvalget 2022 vil gå over i historien.

Alt var muligt indtil sidste valgresultat, som tikkede ind kl. 01.20.

Her kan du læse, hvordan partierne klarede det til sidste sekund.

Moderaterne blev tredjestørste parti

Moderaterne får 9,3 procent af stemmerne. Dermed bliver partiet det tredjestørste.

Det udløser 16 mandater.

I sin tale til Moderaternes fest siger Lars Løkke Rasmussen, at Danmark skal have en ny regering. Og Mette Frederiksen skal træde tilbage som statsminister.

Konservative falder

De Konservative får 10 mandater, hvilket svarer til 5,5 procent af stemmerne.

I 2019 fik de 12 mandater og 6,6 procent af stemmerne.

»Vi har tabt én procent, ja. Vi ser ud til at tabe to mandater, det er jeg nok den, der mest ærgerlig over. Det gør rigtig ondt, og det er jeg ærgerlig over,« sagde Søren Pape Poulsen i en tale til sine partifæller.

Han forbliver formand for De Konservative.

Liberal Alliance i genoprejsning

»Liberal Alliance er tilbage,« var de første ord fra Alex Vanopslagh, da han gik på talerstolen til Liberal Alliances valgfest.

Partiet får 7,9 procent af stemmerne – det giver 14 mandater i Folketinget. Det er en fremgang på 5,6 procentpoint fra sidste valg.

Det er blot tre år siden, at Liberal Alliance fik en stor vælgerlussing, da partiet ved valget i 2019 gik fra 13 mandater til fire mandater.

SF stiger med et mandat

SF får 8,3 procent af stemmerne og stiger dermed med 0,6 procent fra sidste folketingsvalg.

De stiger med et mandat og får 15 mandater.

Radikale i total nedtur

Radikale Venstre får en ordentlig vælgerlussing.

Helt konkret får partiet 3,8 procent af stemmerne. De mister ni mandater dermed og må nøjes med syv.

»Det er mit ansvar, at valgkampen ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig,« lød det fra Sofie Carsten Nielsen i en tale til De Radikales valgfest.

Socialdemokratiet i en bred regering

I målinger tæt på valget så det ud til, at Socialdemokratiet kunne få det værste valg i knap 120 år.

Men efter at alle stemmer var talt op, stod det klart, at partiet går frem med to mandater.

Socialdemokratiet får 27,5 procent af stemmerne, hvilket kan omsættes til 50 mandater. Ved folketingsvalget i 2019 fik partiet 48 mandater.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil indgive regeringens afskedsbegæring og søge at danne bred regering. Det siger hun i sin valgtale efter rødt flertal.

Venstre i forfald

Venstre går tilbage med 10 procentpoint og får 13,3 procent af stemmerne, viser det endelige valgresultat. Det er næsten en halvering i antallet af mandater.

Det er det dårligste folketingsvalg siden atomvalget i 1988, da Jacob Ellemanns far, Uffe Ellemann, var formand.

»Jeg synes, det er et ærgerlig resultat«, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han fortæller, at han tvivler på en bred regering over midten trods det Socialdemokratiske ønske, der blev lanceret samme dag, som valget blev udskrevet.

Ingers nye parti bliver femtestørste

Danmarksdemokraterne får 8,1 procent af stemmerne, hvilket gør partiet til det femtestørste. De kommer ind i Folketinget med 14 mandater.

»Jeg er selv rimelig overrasket,« fik Inger Støjberg roligt sagt fra scenen, mens hun holdt sin tale til partiet.

Alternativet i mindre fremgang

Alternativet får 3,3 procent af stemmerne, og de kan dermed ånde lettet op.

For Alternativet udgør det en lille fremgang. Det er til trods for, at partiet i denne valgperiode har mistet fire af sine fem folketingsmedlemmer.

»Jeg er selvfølgelig vildt glad«, siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde:

»Også fordi målingerne er gået frem de sidste par dage på en måde, så jeg er blevet rigtig stolt og glad for alt det, vi har knoklet for.«

Enhedslisten skuffet

Enhedslisten får 5,2 procent af stemmerne. I 2019 fik de 6,9 procent.

Ifølge Pelle Dragsted, der er spidskandidat for Enhedslisten i København og tidligere folketingsmedlem, er det »ikke godt«, at partiet går fire mandater tilbage og nu ender med ni mandater.

»Det er en stor skuffelse for os.«

Men en del af det skyldes formentlig ifølge Pelle Dragsted, at nogle af Enhedslistens vælgere er rykket fra Enhedslisten til Alternativet – for at hjælpe partiet over spærregrænsen.

DF overlever knapt

Dansk Folkeparti får 2,6 procent af stemmerne og kommer lige ind over spærregrænsen. I 2019 fik de 8,7 procent af stemmerne.

Dog var det en lettet Morten Messerschmidt, der trådte op på talerstolen til Dansk Folkepartis valgfest.

»Dansk Folkeparti har eksisteret i 27 år, og det er ikke alle år, vi har haft medvind. Vores bagland er måske et af de mest prøvede« siger Morten Messerschmidt på talerstolen.

Ny Borgerlige i stigning

Ny Borgerlige stiger med to mandater fra sidste års valg – og ender med 4 mandater.

Det svarer til en stigning fra 2,4 procent til 3,7 procent af stemmerne.

Farvel til Frie Grønne og Kristendemokraterne

Frie Grønne og Kristendemokraterne har ikke fået nok stemmer og kommer derfor ikke op over spærregrænsen.

»Jeg er stolt af, at vi har kæmpet for det, vi har troet på i en svær situation mod alle odds,« siger Kristendemokraternes landsformand, Marianne Karlsmose.

Med de lave procenter til Frie Grønne ryger Sikandar Siddique, der er politisk leder for Frie Grønne, ud af Folketinget.

Ifølge Siddique har hans parti startet en revolution, som vil fortsætte efter valget.

»Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde videre med jer alle sammen,« siger Sikandar Siddique til de fremmødte ved Frie Grønnes valgfest på Nørrebro tirsdag aften.