Godmorgen og velkommen til endnu en dag, hvor den gradvise genåbning af Danmark på ny trækker overskrifter.
Professoren er »lidt nervøs«
»Min grænse går ved de 100. De 200 bliver jeg nervøs for. Det kan jo netop være, at vi ikke har set en voldsom opblussen af smitten, fordi vi har forhindret den her type arrangementer.«
Sådan siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, til DR som reaktion på den gradvise lempelse af forbuddet mod forsamlinger, som regeringen og et flertal i Folketinget ønsker sig.
De seneste tre måneder har danskerne kun måttet samles ti personer ad gangen, men regeringen vil nu med et politisk flertal i ryggen hæve forsamlingsforbuddet til 50 personer allerede fra på mandag, den 8. juni.
8. juli ønsker regeringen så at øge antallet til 100 personer, og en måned senere skal grænsen ifølge regeringen hæves til 200 personer »ved arrangementer, hvor arrangøren er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer«, altså retningslinjer, som er aftalt på forhånd.
Allan Randrup Thomsen frygter de såkaldte »superspredere«, der er mere smitsomme end andre.
»Med helt op til 200 forsamlet bliver der i højere grad tale om en anden type arrangementer, hvor ingen nødvendigvis har et samlet overblik over, hvem der har været til stede. Det er jeg lidt nervøs for, fordi det er så mange mennesker,« siger han.
Du kan også får et godt overblik over regeringens planer her
Inden vi ser på dagens øvrige nyheder i overskriftform, får du de seneste, opdaterede tal for smittens udbredelse herhjemme og på verdensplan.
Bekræftede smittede i Danmark: 11.875
Indlagte: 85
Indlagte på intensiv: 17
Heraf i respirator: 10
Antal døde: 586
Bekræftede smittede på verdensplan: 6.734.591
Døde på verdensplan: 394.887
Farvel til lønkompensationen
Grundlovsdag blev også dagen, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) og arbejdsmarkedets parter præsenterede en ny aftale om den lønkompensation, som indtil nu har holdt hånden under 220.000 arbejdspladser herhjemme. Frem til 29. august kan virksomheder fortsat søge om kompensation for at sende ansatte hjem med løn.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som var formand for den gruppe på tre professorer, der kom med en større rapport til regeringen om hjælpepakkerne, er tilfreds med, at hjælpepakkerne udfases, så snart det er muligt, hvilket sker for at undgå en skævvridning af dansk økonomi.
Læs interviewet med Torben M. Andersen her
Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, har vurderet konsekvenserne af lønkompensationens udfasning.
Flere betaler hjælpepakker tilbage
Og nu vi taler om hjælpepakker, så oplyser Erhvervsstyrelsen til Berlingske, at der er en stigende tendens til, at virksomheder beslutter sig for at betale lønkompensationen tilbage – på samme måde som Matas-kæden trak store overskrifter for nylig og fra mange sider blev rost for sit »samfundssind«.
Tilbagebetalingen sker dog ikke nødvendigvis, fordi krisen viser sig ikke at være så alvorlig for en forretning som først antaget, men også fordi man ikke må fyre ansatte, såfremt man samtidig får økonomisk støtte via hjælpepakkerne.
Og fyringer kan være nødvendige, hvis hjælpepakkerne ikke er tilstrækkelige, og virksomheden er i krise.
Berlingske Business har historien
Det færøske mirakel var benhårdt arbejde
Mens for eksempel Danmark opgav strategien, insisterede landslægen på Færøerne, da smittetallene pludselig eksploderede, på en gammeldags, systematisk og besværlig smitteopsporing af covid-19-tilfælde blandt øernes i alt 52.000 indbyggere.
En kortlægning afslører nu, at en stor andel af coronasmitten på øerne kan spores tilbage til blot tre personer.
Mens hele verden frygter de såkaldte »superspredere«, giver Færøernes effektive, målrettede indsats stof til eftertanke.
