Mattias Tesfaye kalder sig for »velfærdssamfundets dørmand«. Han står der ved indgangen til kongeriget og holder øje med, hvor mange der er plads til.

Han vil dog også gerne være ham, der står ved udgangen. Faktisk vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) være »udvandringsminister« så vel som indvandringsminister, forklarer han.