Eksperter og politikere advarer om »krise« i de danske skove: »Der er tale om et dramatisk fald«

Der er færre døde træer i de danske skove, og det er dårligt nyt for biodiversiteten, der i forvejen er på et lavt niveau. Politikere og eksperter taler om en »krise«.

Efter mødet om biodiversitet på Marienborg mandag den 4. november gav skuespiller og vært på børne-TV-programmet »Naturpatruljen« Sebastian Klein (th.) miljøminister Lea Wermelin (S) og resten af deltagerne til mødet en tur rundt i omkringliggende naturområde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Over de seneste år er mængden af døde træer faldet dramatisk i de danske skove, og det er et problem for den biologiske mangfoldighed.

Det fremgår af den årlige statusrapport »Skovstatistik«, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet udarbejder for Miljøministeriet. Her kan man også se, at antallet af døde træer i de danske skove er på sit laveste niveau siden 2005.

Mængden af dødt træ opgøres under betegnelsen »dødt ved«, og kan eksempelvis være grene og stammer i skovbunden, stående døde træer, eller det indre af levende træer, hvor det indre på grund af afknækkede grene er begyndt en forrådnelsesproces, og dermed er dødt.

»Hvis naturens krise skal vendes«

I 2014, da mængden af dødt ved var størst, opgjorde forskerne det til 5,4 kubikmeter dødt træ pr. hektar skov. I 2018 var det nede på 3,4 kubikmeter pr. hektar, fremgår det af årsrapporten. Det er det laveste niveau siden 2005, kan man se i rapporten.

Det er ifølge Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og forsker i biodiversitet, dårligt nyt, fordi mange arter i skovene er afhængige af de døde træer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltog også i mødet om biodiversitet på Marienborg 4. november. Her vises hun rundt af skuespiller og vært på børne-TV-programmet »Naturpatruljen« Sebastian Klein. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

»Der er tale om et dramatisk fald. Mængden af dødt ved er en nøgleindikator for, hvordan naturtilstanden i skovene har det. Når mængden af dødt ved falder, betyder det, at der bliver mindre mad og færre levesteder til de truede arter, som lever i døde træer,« udtaler Jacob Heilmann-Clausen i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Her citeres Carsten Rahbek, der forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, også for at sige, at biodiversiteten i de danske skove er blandt de dårligste i Europa.

»Hvis naturens krise skal vendes, er det helt afgørende, at vi disponerer langt mere plads til biodiversitet,« sagde Carsten Rahbek i forbindelse med et møde om biodiversitet, der fandt sted på Marienborg i begyndelsen af november.

Biodiversitetskrise

»Vi står ikke bare i en klimakrise – vi står også i en biodiversitetskrise. Naturen har behov for hjælp,« skrev miljøminister Lea Wermelin (S) i sin indkaldelse til mødet, der ifølge regeringen var startskuddet til arbejdet frem mod en ny natur- og biodiversitetspakke.

Inden mødet på Marienborg kunne netmediet Altinget fortælle, at Danmarks Naturfredningsforening blandt andet ønsker at indføre en biodiversitetslov, at knap en tredjedel i 2030 skal være beskyttet natur, og at 100.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur.

Det sidste fremgik desuden af et fælles udspil med organisationen Landbrug & Fødevarer.