Eksperter er betænkelige ved Heunickes smitte-app: »Det er jo overvågning«

Regeringen vil med en ny app registrere vores færden, vores møder med andre og indsamle oplysninger om sygdomstegn. Det kræver meget stor tillid til systemet, siger eksperter, som advarer mod mulighed for misbrug.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) under sidste mandags pressemøde. En kommende app mod smittespredning fra sundhedsmyndighederne skaber betænkeligheder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Philip Davali

Når statsminister Mette Frederiksen i påskedagene har skullet tage stilling til om Danmark »gradvist og kontrolleret« skal åbnes fra næste uge, vil hun ikke have adgang til særligt præcise oplysninger om danskernes færden og eventuel uansvarlig opførsel.

Men det er på vej i form af en ny smitte-app, som alle danskere snart vil blive bedt om at downloade.