Vi har alle hørt om fake news. Om russiske troldefarme, der sender løgnehistorier i omløb på internettet. Valg i USA og Frankrig har været mål for ondsindede kampagner, og frygten herhjemme er, at et snarligt folketingsvalg skal blive inficeret af udefrakommende vildledning.
Men vi skal kigge mere indad. Måske er vi selv de værste trolde. For en betydelig del af den misinformation, som cirkulerer på nettet, har ganske almindelige borgere som afsendere, viser ny dansk forskning.
Og her nytter det ikke meget at tænke tidlig indsats og digital dannelse på skoleskemaet. For de, som har størst tendens til at modtage og sprede fake news og disinformation, er ikke de unge, men de ældre.
Sådan lyder en af de foreløbige konklusioner fra forskningsprojektet Digital Disinformation på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:
»Der har været utroligt meget fokus på unge mennesker, på mobning på nettet og digital dannelse i folkeskolen. Men de ældre har en større tendens til at blive eksponeret for disinformation og sprede den videre uden at tænke nærmere over det,« siger Rebecca Adler-Nissen, professor og leder af forskningsprojektet.
Særlig indsats for 60+
Forskning i USA har vist, at folk over 60 år var de primære spredere af falske pro-Trump-nyheder på de sociale medier under præsidentvalgkampen i USA.
Nu kan man ikke nødvendigvis drage en lige linje fra amerikanske ældres ageren til danske forhold. Men der er grund til at antage, at man også herhjemme bør have særligt fokus på de ældre, hvis man vil bekæmpe disinformation og fake news, mener Rebecca Adler-Nissen:
»Vi kan konstatere i den tilgængelige forskning, at den mest markante markør er alder. Nogle forskere peger på, at der hos mennesker, som ikke er vokset op med det digitale, er en større tiltro til mediernes kvalitet. Fordi man er flasket op i public service-tiden, hvor journalister fungerede som gatekeepere for informationen,« siger hun.
En anbefaling fra forskerholdet på Københavns Universitet er derfor, at man frem mod det næste folketingsvalg om senest otte måneder prioriterer information om digitale faldgruber til den ældre del af befolkningen. Det kunne for eksempel være i samarbejde med Ældre Sagen, foreslår forskergruppen.
Borgere står bag spredning
Analyser fra det nylige valg i Sverige har vist, at størstedelen af den disinformation og fake news, der cirkulerede under valgkampen hinsidan, var produceret i Sverige. Typisk af ideologisk orienterede hjemmesider, som foregiver at bedrive redelig, objektiv journalistik.
Nye resultater fra det danske forskerhold kaster også lidt mere lys over, hvem det er, der rent faktisk spreder det falske indhold. Forskerne har gennemgået trafikken på Twitter i forbindelse med nedskydningen af passagerflyet MH17 over Ukraine i juli 2014, og konklusionerne kaster en god og en dårlig nyhed af sig.
Den dårlige er, at det oftest er almindelige borgere, der spreder falsk information.
»Der kan i den kommende valgkamp sagtens komme forsøg på at påvirke vores debat udefra. Det kan være i en form, hvor et parti bliver hacket, og information derfra bliver lækket. Men vi må forberede os på, at i det omfang, der kommer til at være disinformation, er det danskere, der står bag. Det kan både komme fra folk, der spreder falsk information uden at være bevidste om, at informationen er falsk. Og det kan være disinformation fra meget engagerede borgere, som har et ønske om at skabe ravage,« siger Rebecca Adler-Nissen.
Det skaber en række dilemmaer. For hvordan sætter man en stopper for informationsdeling uden at knægte nogens ytringsfrihed? Det og mange andre problemstillinger arbejder den såkaldte Ytringsfrihedskommission med frem til sin deadline i slutningen af 2018.
Den gode nyhed er, at MH17-studiet også viser, at der er stærke civile kræfter, som trækker den modsatte vej. Almindelige borgere bidrager også til at holde debatten på sporet og hinanden i skak.
Manglende viden
Det er nu fem år siden, at World Economic Forum for første gang udpegede politisk misinformation som en væsentlig global risikofaktor.
Siden er det gået stærkt. For nylig udgav et amerikansk forskerhold en artikel om det sociale medie Twitter i tidsskriftet Science, som viste, at falsk information spredes hurtigere og når frem til flere mennesker end sande historier og oplysninger.
Efter den britiske brexit-afstemning og den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, som i dag menes at have været inficeret af russisk indblanding, har problemet fået stor politisk bevågenhed, også i Danmark. I september 2018 fremlagde regeringen en plan med 11 initiativer, som skal værne mod bl.a. cyberangreb og fremmede magters forsøg på at forstyrre valghandlinger her i landet.
Reelt ved vi dog ikke særlig meget om, hvordan spredningen af disinformation foregår herhjemme mellem borgerne, og det er et stort ønske fra forskernes side, at der afsættes ressourcer til forskning i de danske forhold.
