En lov og ti andre tiltag skal beskytte valget mod fifleri – HVIS russerne prøver på noget

Regeringen vil med 11 initiativer beskytte folketingsvalget og det danske demokrati mod udenlandsk indblanding - blandt andet ved at udpensle, at det er strafbart i ond tro at hjælpe udenlandske efterretningstjenester.

»Helt grundlæggende handler det om at forsvare vores frihed og demokrati,« siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede han fredag regeringens modsvar til truslen mod russiske påvirkningskampagner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix

Hvis en russisk troldefabrik sender en kampagne af opdigtede historier mod Danmark for at skabe splid og kaos, står myndighederne klar.

Hvis udenlandske hackere går på jagt efter informationer til at skabe ravage, er Danmark forberedt.

Og hvis en person med vilje hjælper eksempelvis en russisk efterretningstjeneste med en påvirkningskampagne - så skal vedkommende straffes hårdt i retten.

Claus Hjort Frederiksen (V)

»Jeg kan ikke se formålet med at tale med nogen, der lyver en op i hovedet«


Fredag fremlagde tre af regeringens topministre en plan med 11 initiativer til at sikre folketingsvalget og det danske demokrati, hvis fremmede magter forsøger at påvirke det.

Ordet »hvis« er nødvendigt, for regeringen fremlægger ikke eksempler på, at det er sket herhjemme, selv om Forsvarets Efterretningstjeneste tidligere har advaret om risikoen.

»Vi kan se, at der har været tegn på elementer af det. Det er det, jeg kan sige,« lød det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Han vendte tilbage til handlingsplanen og forklarede, at »det handler om at styrke Danmarks forsvar mod fremmede magters forsøg på at påvirke vores demokrati«.

Ved siden af ham på podiet lagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke skjul på, at regeringen med »fremmede magter« især mener Rusland.

»Vi må konstatere, at Kreml anser splittelse i Vesten for at være i deres interesse,« sagde forsvarsministeren og henviste til eksempler på russisk påvirkning i udlandet.

I Sverige har man set automatiserede Twitter-profiler sprede disinformation. I USA angreb russiske hackere ifølge de amerikanske efterretningstjenester demokraterne under den seneste præsidentvalgkamp. Og i Frankrig måtte Emmanuel Macron forsvare sig mod en angiveligt russisk-orkestreret smædekampagne.

»Heldigvis er Danmark godt rustet til at modstå den slags angreb. Men vi kan ikke læne os tilbage,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

En udpenslet lov

Blandt regeringens 11 initiativer er en styrket monitorering af disinformation rettet mod Danmark, som skal gøre det muligt at reagere hurtigt og svare igen med fakta, hvis det bliver nødvendigt.

Efterretningstjenesterne har derudover rettet et særligt fokus mod »fjendtligsindede udenlandske aktørers påvirkningsaktiviteter«, ligesom regeringen vil gå i dialog med både etablerede mediehuse og toneangivende sociale medier om problemet.

Og så skal det ifølge Søren Pape Poulsen slås endeligt fast i en lovændring, at det er ulovligt med forsæt at hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste med en påvirkningskampagne.

»Der er sikkert jurister, der vil argumentere for, at det allerede i dag er ulovligt - nu pensler vi det helt ud,« sagde justitsministeren og tilføjede, at lovændringen ikke vil ændre på borgeres ret til at dele selv urigtige informationer eller propaganda.

»Men hvis du med forsæt hjælper en fremmed efterretningstjeneste i en påvirkningskampagne, er det en anden sag,« sagde han.

Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia, vurderer umiddelbart ikke, at regeringens 11 initiativer vil gå ud over ytringsfriheden, som man kunne have frygtet.

»Regeringen har tilsyneladende valgt en kurs med fokus på i højere grad at respektere ytrings- og pressefriheden, end man har gjort andre steder,« siger Jacob Mchangama med henvisning til, at bl.a. Frankrig er ved at kriminalisere falske nyheder.

Et »lidt anspændt« forhold

Til Berlingske siger Claus Hjort Frederiksen, at regeringen ikke har været i direkte dialog med Rusland om bekymringen over påvirkning.

»Jeg kan ikke se formålet med at tale med nogen, der lyver en op i hovedet,« siger forsvarsministeren.

Hvordan er vores forhold til Rusland i øjeblikket?

»Jamen det er da lidt anspændt på grund af de her mærkelige aktiviteter, som russerne kaster sig ud i. Tag Syrien, Ukraine, Krim, mordforsøget på Skripal i England. Det påvirker. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve at få en dialog i gang med russerne, men det vil nok være svært.«