Danmark Abonnement

Der er nu samfundssmitte med den sydafrikanske variant: »Det er endnu et svigt af SSI«

Hidtil er den sydafrikanske variant af covid-19 kun fundet i forbindelse med indrejsende, men ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er der nu et »lavt niveau af smitte« med varianten i Danmark. Private firmaer udbyder test, der kan spore den sydafrikanske variant på få timer, men SSI svarer ikke, og i stedet bliver test kørt til Tyskland, så man kan få svar dagen efter.

SSIs virusforsker Anders Fomsgaard havde lovet at udvikle en test, der hurtigt kan fange farlige varianter som den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske variant, og testen skulle være klar i uge 5. Den er imidlertid forsinket på ubestemt tid, og imens køres danske test til Tyskland til Sanger-sekventering. Flere private firmaer har tilbudt SSI deres test, som på få timer kan fange op til 12 af de farlige varianter, men SSI svarer dem ikke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Nicolai