Den forudsigelige dans med epidemien

For de fleste danskere har covid-19-epidemien været en ny og uprøvet oplevelse. Alligevel har forløbet været fuldstændig forudsigeligt. Ifølge den amerikanske medicinhistoriker, Charles E. Rosenberg, har epidemier til alle tider forløbet som et socialt drama i tre akter. Nu står vi foran den nødvendige epilog: Var det indsatsen værd?

Balletdanser Ashlee Montague danser på Times Square med en gasmaske i dagene, hvor coronavirus gjorde sit indtog i USA. For de fleste indbyggere i Danmark og USA har mødet med en epidemi været en ny oplevelse. Men den har også været fuldstændig forudsigelig. Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Den første advarsel kommer, da dr. Bernard Rieux træder i en død rotte på trappen uden for sin lægekonsultation. Rotten er for doktoren et kuriøst syn, men for bygningens portner, hr. Michel, er det døde dyr decideret oprørende. Der findes ikke rotter i hans bygning!

Men allerede samme dag dukker flere døde rotter op i byen Oran i Albert Camus’ klassiker »Pesten« fra 1947. En fed rotte vralter henimod dr. Rieux og falder om med blod løbende ud af munden. Snart fylder rotternes dødsskrig nætterne, og det flyder med rottelig i skraldespande, i rendestenen og på byens fabrikker.