Velkommen til den sidste uge før påskeferien samt til en herlig tør og solrig forårsdag, der paradoksalt nok er FNs verdensdag for vand.
Dagen handler dog ikke om regn, men om de 1,8 milliarder mennesker, som på verdensplan ikke har adgang til rent drikkevand.
Imens ulmer vulkanudbruddet nær Reykjavik i Island fortsat, og myndighederne advarer nysgerrige mod at bevæge sig for nær det spektakulære naturshow på grund af risiko for »lavabomber« og udsivende giftige gasser.
Forventningen er dog, at udbruddet langsomt vil gå i sig selv igen i løbet af dage eller få uger. I vores nordiske broderland udelukker man imidlertid ikke, at nye sprækker kan åbne sig med udsivende lava og gasser.
Før du gelejdes gennem dagens vigtigste historier – blandt andet om en mystisk lyd, der plager mange københavnere og om et godt tilbud til tusindvis af hjemmearbejdende danskere – skal vi lige en tur forbi den danske coronasituation:
Metroen er »ødelæggende for mit nervesystem«
En mystisk lyd, der blandt andet bliver beskrevet som »ødelæggende for mit nervesystem«, plager fortsat talrige naboer til den nye metro, M3 Cityringen, i København.
Fra Østerbro og Nørrebro til Vesterbro og Frederiksberg stifter københavnere med kortere eller længere mellemrum bekendtskab med lyden, som de beskriver som alt fra larmen fra en rullekuffert til larmen fra et fly.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan flere hundrede naboer til Cityringen er så plagede af underjordisk larm fra metroens tog, at de har klaget deres nød til Metroselskabet. Nogle med krav om erstatning for tab af ejendomsværdi.
Derfor har Metroselskabet siden 2019 forsøgt at dæmpe lyden ved at slibe skinner og afrette toghjul.
Men nu oplever både naboer og selskabet en ny lyd, hvis kilde det endnu ikke er lykkedes at lokalisere.
Lyden – eller vibrationen – tog til i løbet af efteråret 2019, og siden julen 2020 har Metroselskabet modtaget 101 nye klager over støj fra Cityringen.
Du kan læse Berlingskes historie her.
Venstrefolk kalder lov om dobbeltstraf for »populistisk«
Det var Venstre og daværende retsordfører Inger Støjberg, der fik presset ind, at den stærkt omdiskuterede lov om dobbeltstraf ved coronaforbrydelser også skulle gælde uro i gaderne.
Men nu har Inger Støjberg forladt partiet – hvorefter der i stigende grad lyder andre toner om loven fra partiets folketingsmedlemmer.
Et fremtrædende medlem kalder det »uhyggeligt«, at loven dækker to domme, hvor to personer fik fordoblet lange fængselsstraffe for gerninger i forbindelse med en demonstration mod coronavirussen, der udviklede sig til uroligheder.
Gruppeformanden kalder loven »populistisk«, og retsordføreren forsøger at presse landsretten til at behandle en sag relateret til loven hurtigere end planlagt.
Synes du, at det lyder forvirrende, så bliv klogere ved at læse hele historien i Berlingske.
Konservative vil anerkende problematiske moskeer
Langt flere ikkeanerkendte trossamfund skal anerkendes.
Det mener De Konservative, som vil forpligte regeringen til inden årets udgang at fremsætte et lovforslag, der sikrer anerkendelse af flere trossamfund.
»Det er et generelt problem her i Danmark, at de problematiske moskeer ikke bliver anerkendt. Her kan nævnes Grimhøjmoskéen og Fredens Moské,« står der i et beslutningsforslag, som partiet fremsatte tidligere på måneden.
Enhedslistens kirkeordfører Christian Juul er mere skeptisk og siger:
»Det vil være ret kontroversielt at anerkende og give skattefrihed til et trossamfund, der kører på kanten af loven.«
Dansk Folkeparti »ønsker kontrol, men ønsker ikke at give moskeerne privilegier«, siger næstformand Morten Messerschmidt.
For at et trossamfund i dag kan blive anerkendt, kræves mindst 50 myndige medlemmer, et revideret årsregnskab mv.
Det er vores kolleger på Jyllands-Posten, der har historien, og du kan læse den her.
Godt banktilbud: 8.000 kroner for at arbejde hjemme
Under coronapandemien har hele 18.000 ud af 22.000 ansatte i Danske Bank arbejdet hjemmefra.
Det har 92 procent af bankens medarbejdere været så tilfredse med, at de også – når pandemien engang er slut – gerne vil fortsætte med at arbejde hjemmefra nogle dage om ugen.
Det budskab indretter Danske Bank sig nu efter med en ny fremadrettet hjemmearbejdsordning, der giver de ansatte mulighed for selv at bestemme, hvor meget, eller hvor lidt, de vil arbejde hjemmefra – når blot det er koordineret med den nærmeste leder.
Og vil man fortsat arbejde hjemmefra, udbetaler banken en engangssum på 8.000 kroner, som de ansatte kan bruge til at indrette et godt og fornuftigt hjemmekontor.
Og som Danske Banks hr-direktør, Karsten Breum siger til Politiken, der har historien:
»Vi har ikke tænkt os at foretage inspektionsbesøg.«
Yderligere to nordmænd døde efter vaccine
I Norge rapporterer landets lægemiddelstyrelse, Legemiddelverket, om yderligere to patienter, der er døde med blodprop efter vaccinering, og nu undersøges det, om det har en sammenhæng med vaccinen fra Oxford/AstraZeneca.
Disse tilfælde kan have en sammenhæng med AstraZeneca-vaccinen.Norges lægemiddelstyrelse
Patienterne var indlagt med blodprop på Oslos universitetssygehus, og den ene var en sundhedsarbejder.
»Legemiddelverket kan ikke udelukke, at disse tilfælde kan have en sammenhæng med AstraZeneca-vaccinen,« skriver man i en pressemeddelelse.
Ligesom i Danmark har Norge sat vaccinering med AstraZeneca-vaccinen i bero efter meldinger om enkelte dødsfald efter vaccinering med vaccinen.
I Norge beder myndighederne folk, der har fået vaccinen, om at være særlig opmærksomme på disse symptomer:
Udtalt og vedvarende sygdomsfornemmelse.
Udtalte smerter.
Usædvanlige blå mærker.
Tegn på blødninger i huden.
Brasilien har en fjerdedel af alle de seneste coronadøde i verden
Nu vi er ved coronavirussen, så er den desværre i vækst flere steder i verden. Det gælder i Brasilien, der ifølge en analyse i Berlingske har haft hele 26 procent af samtlige coronarelaterede dødsfald i verden i den seneste uge.
Det presser landet hospitaler helt ud over kapacitetsgrænsen, og eksperter i landet advarer om eksport af den problematiske P.1-variant af virussen, der er opstået i landet – samt om risikoen for udklækning af helt nye varianter, som nutidens vacciner i værste fald kan være virkningsløse over for.
Sygdommen er desværre også i kraftig vækst igen i Indien, der ellers har kunnet prale af et meget lavt smittetryk i adskillige uger.
The New York Times skriver, at smittevæksten især drives af et stort nyudbrud i og omkring megabyen Mumbai.
Dertil kommer en langsom udrulning af vacciner i kombination med en overraskende stor vaccineskepsis blandt inderne – en skepsis, der får næring på landets sociale medier.
Ingen må se dokument om, at minkmutationer var ufarlige
Under hele minkaflivningen i det sene efterår lå Sundhedsministeriet inde med et dokument, hvis indhold kan dokumentere, at minkmutationerne herhjemme aldrig har været farlige for mennesker.
Men selv fire måneder efter aflivningen af minkene nægter Sundhedsministeriet fortsat at udlevere det pågældende dokument til Folketinget og offentligheden, skriver Berlingske.
Alene de seneste to uger har De Radikale tre gange forsøgt at få adgang til det omtalte dokument. Men uden held, oplyser partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.
»Det forstår jeg simpelthen ikke,« siger han.
Først efter at have efterspurgt oplysningerne tre gange de seneste uger fik Stinus Lindgreen et svar fra Sundhedsministeriet.
Forklaringen på de tilbageholdte oplysninger var, at de skal bruges til at besvare et stadig ubesvaret folketingsspørgsmål, som blev stillet allerede i oktober 2020. Det giver ingen mening, påpeger Stinus Lindgreen.
