Kan verden efterhånden tillade sig at ånde bare en smule lettet op efter 13-14 måneders globalt coronamareridt?
Og kan verden langt om længe tillade sig at lette foden fra den coronabremse, der har holdt millioner af skolebørn og deres forældre mere eller mindre spærret inde bag hjemmets vægge?
Umiddelbart er tallene opløftende. Men kun ved første øjekast.
Siden begyndelsen af januar er det globale smittetal stort set halveret – fra cirka 800.000 bekræftede tilfælde om dagen til omkring 400.000 om dagen i de seneste uger.
Dødstallet har været lidt længere om at dykke, men også det er nu praktisk taget halveret til mellem 7.000 og 9.000 om dagen.
Tilmed ser situationen ifølge coronagrafer fra blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ud til at have stabiliseret sig på dette niveau. Forklaringen synes især at være en begyndende effekt af massiv vaccineudrulning i verdens hårdest coronaramte nation, USA, samt opnåelse af en vis immunitet i flere store befolkninger, herunder den indiske.
Der er med andre ord ingen umiddelbare tegn på, at kloden som sådan er på vej ind i en decideret tredje bølge af pandemien – efter først en forårsbølge i fjor og dernæst en endnu mere dyster og overvældende smitte- og dødsbølge hen over årsskiftet.
Vi er i en voldsom tredje bølge.Peter Tschentscher, Hamburgs borgmester
Men så er der Europa.
I modsætning til stort set hele den resterende del af verden synes vi rent faktisk at være på vej ind i en tredje bølge her på kontinentet. Visse lande befinder sig allerede i den.
Det er endnu ikke afspejlet i coronadødstallene. Men som bekendt går der uger, før man måtte dø, hvis man bliver smittet – og de europæiske smittetal er desværre for støt opadgående med en generel stigning på 30-40 procent i de seneste par uger.
På den baggrund må vi forvente, at Europa ganske kort efter den kommende påske – og måske endda lidt før – runder en ualmindelig dyster milepæl: en million coronadøde.
Aktuelt er tallet cirka 925.000 eller over en tredjedel af det samlede antal coronarelaterede dødsfald på verdensplan.
Statistikken stammer fra WHO Europe, der omfatter 53 lande med lige knap 900 millioner indbyggere i alt.
Det indebærer, at allerede nu er over en promille – 0,1 procent – af Europas samlede befolkning gået i graven i de seneste cirka 13 måneder som direkte eller indirekte følge af en sygdom, som ingen nogensinde havde hørt om ved udgangen af 2019.
Men hvor er det så, at den for alvor er gal her på disse breddegrader – og hvorfor?
De eneste steder, hvor smitten aktuelt er på vej ned, er i Spanien, Portugal, Schweiz og Ungarn. I Storbritannien, Italien, Østrig – og Danmark – er udviklingen nogenlunde stabil.
Men i resten af Europa – fra Norge over Tyskland til Frankrig og stort set i hele Østeuropa – ser det skidt ud i disse uger.

I Paris-området er den helt gal aktuelt med nu cirka 1.200 indlagte coronapatienter på den franske hovedstadsregions intensivafdelinger – et endnu højere antal end på toppen af den anden bølge i november.
Af samme årsag er der truffet en hastebeslutning om en ny og månedlang nedlukning, der omfatter 21 millioner mennesker, herunder befolkningen i hele Paris-regionen.
I Norge overgår de daglige smitte- og dødstal for stort set første gang under hele pandemien nu Danmarks, og i de seneste uger er antallet af indlagte coronapatienter tordnet i vejret, ikke mindst i Oslo-området.
I Tyskland er smitten i decideret eksponentiel vækst og har nået højder, der får bekymrede epidemiologer til at erklære, at kontinentets mest befolkningsrige nation nu er på vej ind i den tredje bølge af pandemien.
Smittevæksten kommer efter, at tyske delstater i begyndelsen af forrige uge lettede markant på nedlukningslåget, hvilket hævner sig nu. I Hamburg har man allerede taget konsekvensen og indfører fra denne weekend endnu en ny nedlukning.
»Jeg frygter, at situationen vil forværres yderligere. Vi er i en voldsom tredje bølge,« siger Hamburgs borgmester, Peter Tschentscher, ifølge DW.
WHO advarer Europa
Men allerværst ser det ud i store dele af Øst- og Centraleuropa, hvor man har nogle af de højeste smitte- og dødstal i hele verden.
Det gælder i Tjekkiet med klodens højeste antal coronadøde pr. million indbyggere – op mod seks gange højere end i Danmark. I Tjekkiet er næsten én ud af 400 indbyggere efterhånden omkommet af eller med coronavirus.
Det gælder i Ukraine, hvor man på bare en uge har oplevet en smittestigning på over 50 procent, og hvor man er begyndt at rydde hospitalers børneafdelinger for at kunne håndtere noget, der minder om deciderede flodbølger af coronapatienter.
Og det gælder i Polen, hvor man nu har passeret milepælen to millioner tilfælde, og hvor smitten er i decideret eksplosion. Ligesom i Tyskland lettede man også her foden fra nedlukningsbremsen, men nu lukker regeringen atter næsten alt ned – fra butikker over samtlige skoler til biografer, hoteller og fitnesscentre.
Så slemt er det i Østeuropa, at chefen for WHO Europe, Hans Kluge, betegner situationen som »akut«.
Samtidig påpeger han i en udtalelse, at 21 europæiske nationer har løftet store dele af deres tidligere restriktioner, blandt andet i forventning om, at udrulningen af vacciner i den ældre og sårbare del af befolkningerne straks vil afspejle sig positivt i smitte- og dødstallene.
»Men det er for tidligt at gøre den slags antagelser,« advarer den regionale WHO-chef.
Endvidere understreger Hans Kluge, at det fortsatte stop i adskillige europæiske lande for anvendelse af den omdiskuterede coronavaccine fra AstraZeneca, der er under en vis mistanke for at kunne fremkalde blodpropper, bør ophæves. For uanset hvad redder vaccinen flere liv, end den måtte tage, siger han.
Variantfaren
Alt andet lige må vi dog forvente, at vaccinerne i løbet af en måned eller to begynder at smitte positivt af på coronatallene her i Europa. Dertil kommer stigende temperaturer, hvilket får flere af os til at rykke ud under åben himmel, hvor smittefaren er mangefold mindre.
Men dermed er den hellige smittegral ikke nødvendigvis velforvaret.
I baggrunden lurer de nye coronavarianter, der i markant grad synes at drive den nye smittebølge i Europa.
I Polen menes den engelske og væsentligt mere smitsomme variant, B.1.1.7, således at stå bag mindst 60 procent af al nysmitte, og i Sverige er den sydafrikanske B. 1.3.5.1-variant i hastig og bekymrende fremdrift.
B. 1.3.5.1 menes i nogen grad at kunne gensmitte tidligere coronasmittede og gøre visse vaccinerede let syge og dermed smitsomme igen.
Varianterne har desværre forandret hele det globale pandemispil – på trods af vaccinerne.