Danske Patienter og professor: »Der er en række advarselslamper, der blinker«

Hvem bestemmer sundhedsfællesskaberne egentligt over, og bestemmer de overhovedet noget, spørger Danske Patienter og professor Kjeld Møller Pedersen. Sundhedsreformen efterlader en række ubesvarede spørgsmål, og Ældre Sagen mener, at politikerne skal tage sig sammen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Kristian Jensen (V), Anders Samuelsen (LA), børne- og socialminister Mai Mercado (K), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede regeringens udspil til en sundhedsreform kaldet »Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder« i Spejlsalen på Christiansborg, onsdag den 16. januar 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

»Patienten først« er titlen på den længe ventede og nu præsenterede sundhedsreform. Og i den titel ligger en masse helt rigtige intentioner, mener Danmarks største patientforening, Danske Patienter, og Ældre Sagen, der repræsenterer 850.000 medlemmer landet over.

»Men,« siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil, for der er en række men’er i regeringens sundhedsreform:

»Der er en række advarselslamper, der blinker, og dem vil vi holde øje med,« siger Morten Freil.

I det nuværende sundhedsvæsen bliver patienter nogle gange kastebold mellem regionernes hospitaler, kommunernes pleje- og genoptræningstilbud og de praktiserende læger, og det er netop argumentationen bag oprettelsen af de 21 sundhedsfællesskaber, som skal ledes af en bestyrelse bestående af borgmestre og udvalgsformænd fra kommuner, praktiserende læger og patientforeninger.

Grundideen er god, mener Danske Patienter, men der mangler noget.

»Vi kan ikke se, at der er fælles økonomi i sundhedsfællesskaberne, og når man sætter sygehuse, borgmestre, praktiserende læger og patientforeninger sammen i de her sundhedsfællesskaber uden at give kompetencer til at træffe beslutninger, som de enkelte kommuner skal overholde, så kan man godt frygte, at der ikke rigtig bliver et fællesskab,« siger Morten Freil.

»Samtidig kan vi se, at der lagt nogle kraftige økonomiske incitamenter ind for at sende patienter ud til de her sundhedsfællesskaber, som vi ikke helt ved, hvordan vil fungere endnu. Derfor kan vi frygte, at man giver sig til at sende patienter ud i nogle tilbud, der ikke har kompetencerne til at tage patienterne,« siger direktøren i Danske Patienter, som samtidig synes, at det er vanskeligt at vurdere, om det med nedlæggelsen af de folkevalgte regionsråd bliver sværere for patienter at finde frem til det politiske ansvar, når noget ikke er godt nok.

Borgmestrenes veto

Professor og sundhedsøkonom ved SDU, Kjeld Møller Pedersen, forstår udmærket bekymringerne.

»Jeg har selv været med til at foreslå sundhedsfællesskaber i en kronik i Politiken 22. marts 2018, men det giver mig alvorlige rynker i panden efter at have hørt Løkke ved dagens pressemøde, for hvis der ikke er beslutningskompetencer i sundhedsfællesskaberne, så kan selve drivkraften mod et fælles ansvar for patientforløb blive meget svag,« siger Kjeld Møller Pedersen.

»Jeg bed mærke i, at Løkke svarede på, om borgmestrene har vetoret på beslutningsmøderne, og det svarede han gudhjæpemig ja til. Det vil sige, at borgmestrene kan stoppe beslutninger i sundhedsfælleskaberne. Så sagde Løkke også, at det er sygehusdirektørerne, som sidder for bordenden, og sygehusdirektører tænker ikke altid på hele befolkningen. Det er jo netop et af problemerne ved det siloopdelte sundhedsvæsen, som vi har i dag,« forklarer sundhedsprofessoren.

»Jeg håber, at det er en fortalelse fra Løkke. Eller kan jeg ikke se, hvad der så skal sikre, at sundhedsfællesskaberne under de her forudsætninger skal kunne gøre noget anderledes, end det vi har i dag,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Professoren kalder samlet sundhedsreformen »to skridt frem og to tilbage«.

De to skridt frem er intentionen om mere samlede patientforløb, de to skridt tilbage er afskaffelsen af de 205 folkevalgte politikere i de fem regionsråd.

Tag jer sammen!

Ældre Sagen kommer ikke til at savne det folkevalgte element i sundhedsvæsenet, og direktør Bjarne Hastrup er glad for intentionerne i regeringens udspil.

»Men det er svært at vurdere, hvordan det bliver for patienterne, for det er stadig ret upræcist, hvad de her sundhedsfællesskaber er for noget. Det lyder som noget, der skal udvikles undervejs, og det har vi ikke gode erfaringer med. Jeg havde håbet, at statsministeren havde præsenteret en mere præcis plan for, hvad der skal ske,« siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen havde i det hele taget håbet på mere, og særligt to ting gør Bjarne Hastup alvorligt bekymret.

»Det ærgrer mig, at statsministeren igen omtalte ældre patienter med f.eks. lungesygdommen KOL som patienter, der åbenbart er ukomplicerede. Han siger, det, der ikke er svært, skal behandles nært. Men vi ved jo, at mange af de ældre patienter med kroniske sygdomme ofte har flere sygdomme og et samlet ret komplekst sygdomsforløb. Det bekymrer mig virkeligt, at statsministeren ikke tager specialister i ældremedicin alvorligt. Jeg vil sige, at det, der er svært, skal behandles af en lærd. Statsministeren sagde nærmest det modsatte,« siger Bjarne Hastrup.

»Og så vil jeg sige til politikerne: Tag jer sammen! Gå ud og skaf arbejdskraft nu! De taler om flere uddannelsespladser for praktiserende læger og 2.000 flere sygeplejersker. Godt, men det tager ti år at uddanne lægerne og fire år at uddanne sygeplejerskerne, og vi har brug for dem nu. Selvfølgelig bliver det spændende, hvad de præsenterer fredag, men jeg kan slet ikke forstå, at man kan lave en sundhedsreform uden at hurtig rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er i centrum,« siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Fredag præsenterer regeringen en plan for hurtig rekruttering af arbejdskraft til sundhedsvæsenet.