Christiana er blokeret. Grænserne er lukkede: Sådan påvirker det narkokriminaliteten

Den enorme hashhandel i Pusher Street er rykket ud i Christianshavns gader, alt imens landets grænser og natteliv er lukket. Coronavirussen betyder, at Danmark er blevet et forsøgsrum med hensyn til narkohandel og politiets kamp mod kriminaliteten.

Christiania, inklusiv Pusher Street, er lukket som følge af coronavirus. Til gengæld summer gaderne rundt om Christiania med pushere og politi.  Thomas Lekfeldt

Det er eftermiddag foran Christiania i København. En yngre mand med sorte træningsbukser og hvid kasket bevæger sig gennem støvregnen med korte, hurtige skridt.

»Hvad så, kører det? Ellers så sig til,« siger han til os.