Brostrøm med ambitiøs melding: Så mange danskere skal vaccineres om dagen

Myndighederne er klar til at vaccinere 100.000 danskere om dagen, når der er leveret vaccinedoser nok. Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm til Berlingske. Allerede i februar skal regionerne være klar til at vaccinere 100.000 borgere dagligt. Ifølge fagfolk er det også realistisk, at der daglig kan vaccineres så mange danskere. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.

Der bliver travlt i de regionale vaccinationscentre og hos de praktiserende læger, når der i den kommende tid kommer flere og flere vaccinedoser til landet.

Sundhedsmyndighederne planlægger nemlig at kunne vaccinere 100.000 danskere om dagen.