Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, møder fornyet kritik for sin håndtering af overgrebsanklagerne imod en centralt ansat ved Københavns Domkirke.
Nye oplysninger om biskoppens personlige relation til den pågældende krænker sår således tvivl om biskoppens evne til at behandle sagen ordentligt og neutralt, mener en ekspert.
»Selvom han afviser at have været påvirket af sit tidligere venskab med vedkommende, forsvinder tvivlen om hans habilitet ikke,« siger adjunkt Rasmus H.C. Dreyer, der forsker i kirkehistorie ved Københavns Universitet og har fulgt overgrebssagen ved domkirken tæt.
De nye oplysninger fremgår af et interview med Altinget. Hér fortalte biskoppen, at han som ansat i Vor Frue Kirke i 1980erne var nær kollega og ven med den pågældende mand. Ifølge Berlingskes oplysninger bestred de to i en periode ens stillinger i kirken. Venskabet førte blandt andet til, at manden stod fadder for biskoppens datter i 1987.
Venskabet varede dog ikke ved, og ifølge biskoppen fortsatte det heller ikke, efter han i 2009 blev biskop over Københavns Stift.
Men ifølge Rasmus H.C. Dreyer er det opsigtsvækkende, at relationen imellem de to først nu åbenbares.
»Det er bemærkelsesværdigt, at han først nu, hvor han slår på tromme for åbenhed og ordentlighed i sagsbehandlingen, kommer frem med det. Selvom han forklarer, at relationen er gledet ud i sandet, bliver man en smule i tvivl om hans habilitet i sagsbehandlingen, når han har haft en personlig relation til den anklagede,« siger han.
Interviewet med biskoppen i Altinget er interessant af flere grunde. Særligt fordi det er første gang, at han giver et egentligt interview, siden Berlingske bragte den første artikel om overgrebssagen ved domkirken 21. maj.
Biskoppen har trods flere forespørgsler om et mundtligt interview alene villet svare på spørgsmål skriftligt. Ved de seneste forespørgsler har biskoppen slet ikke villet svare på spørgsmål. I stedet henviste han til, at han havde sendt en redegørelse om forløbet til Kirkeministeriet, hvis undersøgelse han afventede resultatet af.
Og da Berlingske 14. juni senest spurgte om et interview, svarede hans presserådgiver eller biskoppen slet ikke.
Men i interviewet i Altinget varsler biskoppen en ny åbenhed. Flere gange nævner han behovet for gennemskuelighed i sagen.
Biskoppen ønsker dog fortsat ikke at stille op til mundtligt interview med Berlingske, men »henviser til sine svar i Altinget«, fremgår det af en mail fra biskoppens pressemedarbejder.
»Det var og er ingen hemmelighed«, tilføjes det endvidere i mailen, at biskoppen og den omtalte mand var tidligere kolleger.
Biskop afviste »folkedomstol«
Biskoppen Peter Skov-Jakobsen er blevet kritiseret skarpt for sin håndtering af sagen, som han var dybt involveret i tilbage i 2014 og 2015, da præst ved domkirken Christian Monrad gik til biskoppen med sin viden om overgrebsanklagerne imod den pågældende medarbejder.
Den betroede medarbejder havde ifølge Monrads oplysninger tilbage i 1990erne seksuelt forulempet et barn. Under en politiafhøring havde den pågældende mand endvidere erkendt dele af forholdet, viser sagens materiale.
Men da sagen i juridisk forstand var forældet, fandt biskoppen det mest rigtigt at lukke sagen tilbage i 2015. For kirken skulle ikke føre »selvjustits« og heller ikke agere »folkedomstol«, når politiet havde henlagt sagen. Sådan skrev biskoppen i en e-mail.
Biskoppen forsvarer den indstilling i interviewet Altinget og bemærker, at folkekirken ikke har et »parallelt domssystem«, som det eksempelvis er tilfældet i den katolske kirke.
Men dermed taler biskoppen uden om, mener Rasmus H.C. Dreyer. Han henviser således til, at medarbejderen, der er tjenestemandsansat, kunne have været suspenderet eller midlertidigt være flyttet til en anden stilling, da der var begrundet mistanke om, at han havde forbrudt sig imod den tillid, som stillingen kræver. Den mulighed følger af tjenestemandslovens paragraf 19.
»Dette spor, som kan føre videre til en disciplinærsag og dermed for eksempel forflyttelse eller afsked på grund af uværdighed, skulle man nok have forfulgt. Det kunne også føre til, at sagen blev fundet grundløs, og medarbejderen derfor ville kunne genoptage arbejdet,« siger Rasmus H.C. Dreyer.
Intern e-mail udfordrer biskop
Ingen af delene skete, før Berlingske bragte de første artikler i maj. Kort herefter blev den ansatte igen politianmeldt. Onsdag meddelte Københavns Politi så, at politiet atter måtte afvise sagen grundet forældelse. Menighedsrådet ved domkirken har dog samtidig indledt en personalesag imod den pågældende.
Biskoppen forklarer igen i Altinget sin manglende ageren i 2014 og 2015 med, at sagen var henlagt.
Han siger samtidig, at han ikke blev af fortalt, af »hvilken grund« sagen var henlagt, men at han »opfattede det sådan,« at der ikke var grundlag at gå videre, da politiet ikke gik ind i sagen.
Denne oplysning i Altinget er dog misvisende:
En e-mail sendt til biskoppen 11. december, som Berlingske tidligere har beskrevet, udfordrer kraftigt biskoppens forklaring. Her fortalte præst Christian Monrad helt specifikt, at politiet ikke gik videre med sagen, fordi den var forældet.
Det var altså ikke manglende substans eller beviser, men sagens forældelse, der bremsede politiet, fik biskoppen at vide.
Rasmus H.C. Dreyer betegner biskoppens forklaring i Altinget som »selektiv sagsfremstilling«:
»Det viser, at hele forløbet har været upræcist beskrevet af kirkens ledelse. Biskoppen burde nok gøre sig særligt umage for at udtale sig meget præcist om sagens gang, når han i interviewet ønsker at præcisere sagens omstændigheder. Det er med til at skade folkekirken, når han rent faktuelt er blevet oplyst om, at sagen var forældet, og at det var forklaringen på, at den ikke kunne forfølges.«
Berlingske har forelagt dette for biskoppen, der i en mail via sin presseafdeling blot svarer:
»Jeg fik at vide, at sagen var henlagt.«
