Antallet af elektrochokbehandlinger i den danske psykiatri er steget med 23 procent siden 2018.
Det skriver Avisen Danmark på baggrund af tal fra landets fem regioner, som avisen har fået aktindsigt i.
Elektrochok, der i fagsprog kaldes ECT, er en behandling, hvor patienter får sat strøm til hjernen, mens de er under fuld bedøvelse.
Behandlingen bruges til patienter, der lider af svær depression, mani eller delirium.
Delirium beskrives af sundhed.dk som en tilstand, der varer i timer til dage, hvor patienten oplever opmærksomhedsforstyrrelse og påvirkning af kognition eller tankemønster.
I 2018 blev der ifølge Avisen Danmark foretaget 24.200 elektrochokbehandlinger på landsplan.
I 2022 er tallet steget til 29.662 behandlinger fordelt på 2500 patienter.
Ifølge sundhed.dk fungerer elektrochok sådan, at hjernen ved strømstød bliver stimuleret til at frembringe et krampeanfald. Krampeanfaldet øger aktivitet i en række systemer i hjernen, der påvirkes af depression.
Derudover bliver dannelsen af nye nerveceller i hjernen øget.
De primære bivirkninger ved elektrochok er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos langt de fleste bliver hukommelsen dog normal igen uger efter behandlingen.
Mia Kristina Hansen, der er formand i Sind, Landsforeningen for Psykisk Sundhed kalder udviklingen »bekymrende og skræmmende« over for Avisen Danmark.
Hun frygter, at stigningen i brugen af elektrochokbehandling er et udtryk for, at psykiatrien er presset, og at der derfor går for lang tid, før folk får hjælp.
Hun understreger dog, at behandlingen kan være til stor hjælp for patienter, der har brug for den.
Per Vendsborg, der er overlæge og psykiater i Psykiatrifonden, er omvendt ikke så bekymret for udviklingen.
Han siger, at behandlingen er effektiv og skånsom og kun tilbydes til de allersygeste patienter.
»Det er en livreddende behandling, der gives til ganske få, som er meget, meget syge. Det virker hurtigt og er mere skånsomt for især ældre mennesker end antidepressiv medicin,« siger han til Avisen Danmark.
/ritzau/
