Analyse: Lukningen af Radio24syv blev en symbolsk sejr for Dansk Folkeparti

Det liberale og københavnerkonservative brud på Danmarks Radios »røde« monopol blev lagt i graven af en politisk bevægelse, som har fået stadig mere magt.

Det var DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, der personligt satte trumf på og krævede Radio24syv til Jylland. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lukningen af Radio24syv rummer i sin afspejling af de politiske styrkeforhold i Danmark al den symbolik, man kan ønske sig.

Selv om det muligvis ikke har megen bund i virkeligheden, så blev det på det symbolske plan et elitens nederlag til »folket«, København, der tabte til provinsen, de gammelkonservatives nederlag til de nye nationale samt bredden, der sejrede over avantgarden.