En bombe under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev mandag tilsyneladende demonteret, mens alles opmærksomhed var rettet mod rigsretsdommen over Inger Støjberg.
På baggrund af et års granskning vurderer en undersøgelseskommission, at fem FE-medarbejdere – herunder tidligere FE-chef Lars Findsen – er uden skyld i den FE-sag, som indebar, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) prompte hjemsendte dem i august 2020.
Sagen står nu som en skændsel for regeringen, mener flere partier.
For eksempel skriver tidligere statsminister og stifter af Moderaterne Lars Løkke Rasmussen på Twitter, at den politiske håndtering af FE-sagen »mildt sagt ikke har været imponerende«.
»Det har kostet os en oplagt ambassadør i Tyskland og et forringet forhold til udenlandske sikkerhedstjenester til skade for vores egen sikkerhed,« skriver Lars Løkke Rasmussen:
»Ministeren stiller ikke op til interview – og om lidt overskygges det hele af rigsrettens domsafsigelse. Dur ikke. Det er for alvorligt til at gå i glemmebogen.«
Sagen nåede offentligheden, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020 rettede hård kritik mod FE. Forsvarsminister Trine Bramsen hjemsendte straks de fem daværende og tidligere medarbejdere, som også talte tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, der ellers skulle til Tyskland som Danmarks nye ambassadør.
Ifølge undersøgelseskommissionens konklusioner, som Justitministeriet offentliggjorde kort inden rigsrettens dom over folketingsmedlem Inger Støjberg mandag, er der altså intet grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller nogen af de hjemsendte medarbejdere.
Ministeren skal sige undskyld
»Forsvarsministeren handlede overilet og undersøgte ikke, om der var hold i anklagerne, inden hun tog så drastisk en beslutning. Og det er på sin plads med en undskyldning til de medarbejdere, som det har haft urimeligt store konsekvenser for,« siger Venstres fungerende forsvarsordfører, Christoffer Aagaard Melson, som kalder det »sagens egentlige skandale«.
V-ordføreren mener ligesom Lars Løkke Rasmussen, at Trine Bramsens »overreaktion« har skadet FEs anseelse i befolkningen og i udlandet – og dermed efterretningstjenestens virke.
Også Dansk Folkeparti mener, at forløbet kalder på en undskyldning fra ministeren.
»Trine Bramsen har et problem for så vidt, at hun ikke kommer med en uforbeholden undskyldning over for dem, som blev hjemsendt. Og hvad med erstatning til de folk?« spørger DFs forsvarsordfører, Søren Espersen:
»Hvis Trine Bramsen ikke giver en undskyldning, venter en form for sanktion – det er jeg ikke i tvivl om. Det kan være en, to, tre, fire, fem store næser eller en af de andre sanktioner, vi har i Folketinget.«
Trine Bramsen ønsker ifølge ministeriets presseafdeling ikke at kommentere kritikken eller forholde sig til, om det var en overreaktion at hjemsende FE-chefen og de øvrige medarbejdere.
I en pressemeddelelse, som ministeriet udsendte mandag formiddag, minder Bramsen om, at undersøgelsen blev nedsat på baggrund af baggrund af den kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af FE rejste i august 2020:
»Når det uafhængige tilsyn rejser en så alvorlig kritik af FE, så skal det undersøges – i denne sag såvel som i tidligere tilsvarende sager. Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med,« lyder det fra Trine Bramsen.
Skarpere reaktion end tilsynet regnede med
De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, forstår Trine Bramsens beslutning om at hjemsende de fem medarbejdere.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke se, at hun havde anden mulighed,« siger Niels Flemming Hansen.
Det samme mener SFs retsordfører, Karina Lorentzen, og Radikale Venstres forsvarsordfører, Martin Lidegaard, som begge har sympati for de hjemsendte medarbejdere:
»Jeg synes ikke, at denne her ligger hos hende. For med den indstilling, der lå fra tilsynet, var det svært at gøre andet. Den var meget præcis og meget skarp – jeg synes mest, at pilen peger den vej, hvis den skal pege nogen steder,« siger Martin Lidegaard.
Michael Kistrup, som er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, har tidligere forklaret i et interview til Politiken, at Trine Bramsens reaktion på tilsynets kritik var mere alvorlig, end han havde regnet med.
