Afklaring om tyrkisk spionage i Danmark trækker ud: »Urimeligt over for offentligheden«

Tre straffesager om tyrkisk spionage i Danmark er stadig under efterforskning halvandet år efter sigtelserne. Tidligere PET-chef undrer sig over, at sagerne trækker ud. Det er urimeligt, mener han. Også S og SF vil have svar om spionsigtelserne. Justitsministeriet henviser til PET.

23-årige Hassan blev i sommer anholdt og retsforfulgt i Tyrkiet efter en Facebook-diskussion om den tyrkisk-kurdiske sag. Nu har han politianmeldt en dansk kvinde med tyrkisk baggrund for spionage. Men spionagesagerne trækker generelt ud. Foto: Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau Scanpix    Fold sammen
Læs mere

Mens eksemplerne på tyrkisk angiveri i Danmark tager til i omfang, lader de første straffesager om tyrkisk spionage vente på sig.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyser således til Berlingske, at de første spionagesager stadig er under efterforskning halvandet år efter, at tre personer blev sigtet for at have angivet danske medborgere til de tyrkiske myndigheder.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen undrer sig over, at der endnu ikke er sket mere.

»Jeg har svært ved at se udefra, hvorfor det skal være så kompliceret og så langvarig en proces. Det er rimelig nemt at påvise, om disse personer har givet oplysninger videre, men det kan være blevet politisk kompliceret,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.

Han henviser til oplysninger i blandt andet Berlingske, hvor det fremgår, at den tyrkiske ambassade kunne være involveret i angiveriet. Dermed har angiveriet altså skabt en diplomatisk strid mellem Danmark og Tyrkiet.

Lars Aslan, folketingsmedlem, Socialdemokratiet

»Jeg fortæller altid herboende tyrkere, at de skal anmelde alle de beviser, de har på, at folk stikker dem, fordi det er ulovligt i Danmark at videregive oplysninger til andre landets efterretningstjenester.«


Både PKK- og Gülen-støtter kan være angivet

De tre spionagesager handler om danske tyrkere, der er blevet angivet som støtter af Gülen-bevægelsen. Fethullah Gülen er en tyrkisk imam, der af den tyrkiske stat vurderes som ansvarlig for kupforsøget i Tyrkiet i 2016. Siden kupforsøget har de tyrkiske myndigheder oprustet jagten på forskellige grupper, som regnes for fjender af staten.

Berlingske har over den seneste måned i en række artikler beskrevet, hvordan der fra tyrkisk side er en stigende opmærksomhed på at indsamle oplysninger og retsforfølge danske kurdere, som mistænkes for at støtte PKK-partiet. PET har advaret 100 personer i Danmark om, at de står opført i en tyrkisk rapport som terrorsympatisører. Fremtrædende danskere med kurdisk oprindelse er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder.

Tre civile er blevet mistænkt for at være PKK-terrorister. To af dem blev i sommer anholdt og retsforfulgt i Tyrkiet, og tirsdag kunne Berlingske beskrive, hvordan den tyrkiske stikkerlinje eksisterer endnu. Nyt er det, at de tyrkiske myndigheder henviser til den tyrkiske ambassade som angivercentral.

Men ambassadens rolle kan være svær at afdække, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det kan eksempelvis være svært at bevise, at ambassaden fungerer som en efterretningstjeneste. Uanset hvad er det urimeligt over for de sigtede, at de har en sigtelse hængende over hovedet i halvandet år. Samtidig er det urimeligt over for offentligheden,« siger han.

Politiet så angiveri som politisk uenighed

Også Socialdemokratiets folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen undrer sig over det langstrakte efterforskningsarbejde. Han har selv oplevet, hvordan danskere med tyrkisk baggrund har skrevet, at de ville angive ham til de tyrkiske myndigheder. Han har også politianmeldt flere, blandt andet en mand der i en privat Facebook-besked skrev:

»Jeg informerer den tyrkiske ambassade om din overdrevede og grusomme kritik rettet imod Tyrkiet samt nedladende billeder af præsidenten, som ikke er acceptabel for nogen.«

Men Østjyllands Politi, der behandlede anmeldelsen, standsede efterforskningen, viser et brev, som Berlingske er i besiddelse af.

»Den omhandlede Facebook-besked indebærer efter sit indhold ikke nogen trussel om at foretage ulovlige handlinger, men fremstår som en markering af utilfredshed med Deres politiske virke,« lyder det blandt andet i brevet fra anklageren ved Østjyllands Politi.

»Det er mig helt ubegribeligt, at en person, der fortæller, at han har anmeldt mig til den tyrkiske ambassade for min kritik af Erdogan, ikke bliver straffet,« siger Lars Aslan Rasmussen, der også er kritisk over for PETs ageren.

»Jeg fortæller altid herboende tyrkere, at de skal anmelde alle de beviser, de har på, at folk stikker dem, fordi det er ulovligt i Danmark at videregive oplysninger til andre landets efterretningstjenester. Hvis de skal bevare troen på, at det nytter noget at gå til det danske politi, er det også vigtigt, at deres henvendelser bliver taget seriøst,« siger Lars Aslan.

Det samme mener SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der nu vil bede justitsminister Nick Hækkerup (S) om en redegørelse vedrørende de tre spionagesigtelser.

»Jeg undrer mig over, at der endnu ikke er kommet en afklaring. Det interessante er, hvad der volder PET vanskeligheder. Det er vigtigt at få det afklaret, for situationen lige nu er voldsomt utryg for de personer, der er blevet angivet,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet, som henviser til PET.