Advokater kritiserer Udlændingestyrelsen for at sjuske med syriske asylansøgere – mener, at mange netop derfor ender med at blive i Danmark

Mange syrere har fået opholdstilladelse på et lemfældigt grundlag af Udlændingestyrelsen, mener advokater og peger på, at mange syrere får en mere stabil opholdstilladelse, når myndighederne revurderer grundlaget. Udlændingestyrelsen afviser kritikken.

Niels-Erik Hansen er én af de advokater, som mener, at Udlændingestyrelsen behandlede mange syriske asylansøgeres sager »lemfældigt«, da de kom til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har ofte været lagt op til hjemsendelse – men i mange tilfælde er det endt stik modsat.

Både advokat Niels-Erik Hansen og advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm har hjulpet syriske flygtninge med at få bedre grundlag for ophold i Danmark, når udlændingemyndighederne har gransket deres sager.

Begge advokater mener også, at udfaldet er muligt, fordi Udlændingestyrelsen i mange tilfælde har behandlet syriske asylansøgeres sager »lemfældigt«, da de kom til Danmark.

Ud af de 792 syrere, som Udlændingestyrelsen genvurderede fra 2019 til og med 3. maj 2021, er 147 endt med at få ny opholdstilladelse, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

»Myndighederne har nok været lidt lemfældige og ikke sikret, at man fik hele sagen belyst ordentligt i første omgang. Loven om midlertidig beskyttelsesstatus blev en slags sovepude, som betød, at flygtninge fik ophold, så snart de kom ind ad døren og fortalte, at de var fra Damaskus,« siger Niels-Erik Hansen.

Forklaringen er ifølge de to flygtningeadvokater historisk i den forstand, at styrelsen ivrigt har brugt den mulighed for at give flygtninge midlertidig opholdstilladelse, som den daværende SR-regering vedtog i 2015, da flygtningestrømmen mod Danmark voksede.

På det tidspunkt fik syrere, som søgte asyl i Danmark, midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 3, alene fordi de var fra Syrien, og fordi det var åbenlyst farligt at opholde sig i det hårdt plagede land i Mellemøsten.

Midlertidig opholdstilladelse i Danmark betød længe beskyttelse for syrerne, men det ændrede sig i 2019, da den første syriske flygtning fra Damaskus-området definitivt fik inddraget sin opholdstilladelse i Danmark. I 2021 kan 505 syriske flygtninge fra Damaskus-området stå til at få inddraget eller nægtet opholdstilladelse.

Styrelsen glemte ifølge advokaterne vigtige spørgsmål

Det hører ifølge advokaterne med til historien, at asylmyndighederne især i 2015 og 2016 var under enormt pres med de mange syrere, som kom hertil. Og omstændighederne bag den enkeltes flugt blev ikke altid boret ud: Undveg vedkommende for eksempel militærtjeneste? Var personen politisk aktiv mod præsident Assads styre? Var der en arrestordre? En anholdelse? Tortur? Eller andre konkrete grunde til at frygte for sin sikkerhed i Syrien?

»I mange tilfælde burde Udlændingestyrelsen have gået grundigere til værks. Var de gået mere i dybden, kunne mange syrere have undgået den usikkerhed, som de har levet med,« siger Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Også Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, er enig i, at der er et problem.

»Man kan aldrig skære det over én kam, og man er nødt til at se på hver enkelt sag. Men det er helt sikkert, at der er sager, som burde være blevet behandlet meget, meget grundigere,« siger Jytte Lindgård.

Ifølge Tobias Grotkjær Elmstrøm har Udlændingestyrelsens tilgang store konsekvenser for de mange flygtninge fra Damaskus-området, som ifølge udlændingemyndighederne kan vende tilbage. Samtidig frygter advokaten, at andre syrere snart står i samme situation, fordi udlændingemyndighederne i øjeblikket undersøger, om forholdene i de syriske provinser Aleppo og Hassakah også er forbedret i en sådan grad, at syrere kan sendes tilbage dertil.

Ifølge Niels-Erik Hansen kan det være temmelig vanskeligt for flygtninge at dokumentere deres individuelle beskyttelsesgrundlag, fordi flugten fra Syrien ligger så mange år tilbage.

»Derfor ender det ofte med, at der kan blive sået tvivl om deres troværdighed, når de i en inddragelsessag giver nye oplysninger. Når tingene, der er forklaret, ligger fem, seks eller syv år tilbage, er det bare op ad bakke at skulle fortælle i detaljer om, hvad der foregik,« siger Niels-Erik Hansen.

Udlændingestyrelsen besvarer advokaternes kritik i en e-mail til Berlingske:

»Kritikken af Udlændingestyrelsens sagsbehandling i årene omkring 2015 er meget generel og upræcis, og vi kan på ingen måde genkende det billede, der tegnes. Vi lagde dengang et stort arbejde i nøje at efterprøve ansøgernes forklaringer, f.eks. at de rent faktisk kom fra det område, som de oplyste.«

Og som der videre står:

»Der kan være gode grunde til, at der i årene siden de oprindelige tilladelser har udviklet sig et individuelt beskyttelsesbehov, og vi har i en række sager siden 2019 fundet, at der har været grundlag for at ændre status for personer med midlertidig beskyttelsesstatus. Dette har ikke noget med kvaliteten af de oprindelige afgørelser at gøre.«

LÆS MERE