Jura er både Julie Ingrid Stages levebrød og kald. Og lige nu ser den 40-årige strafferetsadvokat grund til at bekymre sig om selve retssikkerheden i det danske samfund.
Det mest presserende eksempel er i hendes øjne, at to borgere – en 30-årig kvinde og en 23-årig mand – for nylig blev idømt drakoniske (meget strenge, red.) fængselsstraffe efter den omstridte paragraf 81d. Tilføjelsen blev hastet ind i straffeloven i 2020, forlænget i år og betyder nu, at borgerne risikerer dobbeltstraf for forbrydelser, der kan kobles sammen med covid-19-epidemien.
»Jeg tror, at jeg taler for mange advokater, der beskæftiger sig med strafferet, når jeg siger, at jeg var meget forundret, da den kvindelige demonstrant i begyndelsen af marts blev idømt dobbeltstraf. Jeg mener slet ikke, at den slags situationer var sigtet med bestemmelsen,« siger Julie Ingrid Stage og påpeger, at især tyveri af værnemidler og snyd med hjælpepakker var omdiskuterede lovovertrædelser, da strafskærpelsen blev indført.
Ifølge advokaten er det »meget voldsomt«, at borgere ytrer kritik af, hvad de opfatter som magtmisbrug under nedlukningen og møder mere magt og »uhørt hårde fængselsstraffe«:
»Det er sådan noget, som jeg forbinder med totalitære stater og ikke med et demokrati.«
Sprækker i retssikkerheden
Advokatsamfundet har i en ny undersøgelse spurgt 267 advokater om retssikkerhedens tilstand. Adspurgt om dens udvikling mener 50 procent af de 226 advokater, som besvarer det spørgsmål, at den generelt er dårligere nu end for fem år siden.
Julie Ingrid Stage er ikke én af respondenterne, men er enig med flertallets vurdering.
Begrebet retssikkerhed dækker over de garantier, der skaber en retsstat og for eksempel beskytter borgere mod uforudsigelige overgreb fra staten, som for eksempel Institut for Menneskerettigheder definerer det. Et princip for retsstaten er, at loven gælder for alle. Et andet er, at enhver er uskyldig, indtil en uafhængig domstol når frem til det modsatte.
Retssikkerheden er nærmest usynlig i det daglige, men lettere at se, når den er under pres.
Og det er netop et stigende pres mod retssikkerheden, advokaterne advarer imod.
Flere begrunder deres opfattelse med lange og stigende ventetider for sagsbehandling og berammelse af retssager. At det er et reelt og presserende problem, bekræfter Domstolsstyrelsens årsberetning for 2020.
Samtidig påpeger flere advokater i Advokatsamfundets nye undersøgelse, at borgere og virksomheder er dårligt stillet, når modparten er stat og myndigheder.
21 procent af 242 respondenter mener ifølge undersøgelsen, at retssikkerheden generelt er overvejende dårlig. Eller som én af dem uddyber anonymt:
»Jeg mener ikke, der er retssikkerhed, når det er så dyrt at gå efter ens krav, selvom ens klient med overvejende sandsynlighed ville få medhold i retten. Der er mange, som hellere vil opgive et krav på 100.000 kroner end tage kampen i retten.«
Omvendt mener hele 72 procent af de advokater, som svarer på det spørgsmål, at retssikkerheden overvejende er god.
Så hvad kan man set i det lys bruge undersøgelsen til?
Et problem for os alle
Den overordnede konklusion er ifølge Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, at »vi har en fornuftig retssikkerhed i Danmark«.
»Men der er en udbredt oplevelse af, at der er sket en forringelse de seneste fem år. Og det, den kan bruges til, er at gøre os bevidste om det,« siger Andrew Hjuler Crichton:
»Når man for eksempel ser på noget af coronalovgivningen, er det vigtigt at få den rullet tilbage det øjeblik, der ikke er et akut behov for den. Det må ikke blive den nye normale tilstand.«
Eksempler på det er – ifølge generalsekretæren – epidemiloven og den omstridte paragraf 81d.
»Undersøgelsen fortæller os, at vi grundlæggende har god retssikkerhed i Danmark. Men der er sprækker, og vi skal i hvert fald ikke fortsætte ned ad den vej. Undersøgelsen er en vigtig pejling om det,« siger Andrew Hjuler Crichton.
Er advokater i denne sammenhæng sandhedsvidner?
»Undersøgelsen handler om den oplevelse, den enkelte advokat har. Det interessante er at se, hvor de fleste grupperer deres oplevelse. Og dér mener halvdelen, at der har været en forringelse af retssikkerheden over de sidste fem år. Men det er jo ikke en videnskabelig, kvalitativ undersøgelse af alt lovgrund og praksis,« siger Andrew Hjuler Crichton.
Er problemet med retssikkerheden et problem for advokaterne og deres arbejdsbetingelser, eller er det et problem for borgerne?
»Det er den tilstand, som alle borgere i samfundet er udsat for. Advokater beskæftiger sig professionelt med det system, og det fylder selvfølgelig meget for dem. Men når vi her taler om retssikkerhed, taler vi om, at borgernes og virksomhedernes retssikkerhed er i spil.«
Vil du så forklare læserne, hvorfor det er et problem for dem, at retssikkerheden er under det pres, som advokaterne skitserer i Advokatsamfundets undersøgelse?
»Grundlæggende bygger vores samfund på personlig frihed og rettigheder, man har som individ. Der er altid en balance over for samfundets ønsker i forhold til kontrol og andre ting. Og når den tipper til ulempe for personlig retssikkerhed, kan det ramme os alle sammen.«
Det er meget principielt og noget abstrakt. Vil du forklare, hvilke konkrete eksempler I – på baggrund af undersøgelsen – ser, at retssikkerheden skrider for borgerne?
»Det handler for eksempel om, at personer med handicap, som har brug for hjælpemidler eller hjælp fra kommunen, ikke får korrekt afgørelse,« siger Andrew Hjuler Crichton og påpeger, at Advokatsamfundet har udarbejdet en rapport, der påpeger fejl i næsten hver anden af sagerne, hvor kommunerne behandler udsatte borgeres ansøgninger om hjælp:
»Så man må sige, at loven ikke er pejlepind for afgørelserne. Det er et konkret og relativt grelt eksempel på, hvor langt fra loven myndighederne administrer.«
Justitsministeren er uenig med advokater
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har sendt følgende skriftlige kommentar til Advokatsamfundets undersøgelse:
»Jeg er ganske enkelt ikke enig med de advokater, der mener, at retssikkerheden er udfordret i dag.«
Det er en af hans vigtigste opgaver at værne om retssikkerheden i Danmark, tilføjer Nick Hækkerup og påpeger, at i hans tid som justitsminister er det blandt andet besluttet at oprette et nyt uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser, ligesom den seneste politiaftale har styrket straffesagsbehandlingen hos både politiet og anklagemyndigheden.
»Det er tiltag, der efter min mening forbedrer retssikkerheden,« skriver Nick Hækkerup.
Samtidig påpeger han, at regeringen »naturligvis« har et løbende fokus på at sikre en fortsat høj retssikkerhed i landet, og at han derfor »med tilfredshed« konstaterer, at flere målinger peger på, at Danmark konstant ligger meget højt sammenlignet med andre lande i Europa.
Det gælder blandt andet EU-Kommissionens rapport om retssikkerhed fra december 2020 og de seneste rapporter fra HOPE-projektet, som – bemærker Nick Hækkerup – løbende viser, at størstedelen af danskerne ikke er bekymrede for de demokratiske rettigheder under epidemien – »færre er for eksempel bekymrede i Danmark end i Sverige og Tyskland«.
Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har læst undersøgelsen og bemærker, at de kun 267 respondenter udgør et begrænset grundlag for Advokatsamfundets konklusioner. Samtidig hæfter han sig ved, at størstedelen af de kritiske kommentarer, der fremgår af undersøgelsen, er rettet mod forvaltningen.
»Det, de kritiserer domstolene for, er vores lange sagsbehandlingstider. Jeg er helt enig i, at det er et stort, stort problem. Det har vi forsøgt at råbe politikerne op om mange gange, og det handler simpelthen om, at domstolene er underfinansierede,« siger Mikael Sjöberg:
»Samtidig vil jeg godt påpege, at advokaterne har et betydeligt medansvar, fordi domstolene også skal beramme sagerne med advokaterne. Og det kan være en kunst at beramme en civilsag med to travle advokater – det er udtryk for, at advokaterne har travlt.«
