24-årige Casper spillede computer seks timer om dagen som barn. Nu har han tjent sin første million på Counter-Strike

Den første generation af professionelle gamere nyder berømmelse og tjener styrtende på at dræbe virtuelle terrorister i computerspillet Counter-Strike. Danske Casper »cadiaN« Møller er en af verdens bedste gamere. Men den milliardstore industri kan også være nådesløs – det fik han for nylig at mærke.

Casper »cadiaN« Møller er en af de unge danskere, der har spillet computer i timevis som barn, og som nu lever af det. Han er en af verdens bedste og lever i en »drengedrøm«. Men den milliardstore industri kan også være nådesløs. Maria Albrechtsen Mortensen

Der er stadig stabler af flyttekasser, kun få møbler, og nej, heller ingen elkedel til at koge vand til kaffe. »Sorry«.

Casper Møller er kun lige flyttet ind i sin nye lejlighed på Nørrebro, hjemvendt fra Las Vegas. Og mens det for de fleste er vanskeligt at skaffe en lejlighed i København, krævede det for Casper Møller bare et enkelt opkald til hans arbejdsgiver FCK.