15-årige Fayezas dagbog fra Sjælsmark: »Mit største problem er, at jeg er på Sjælsmark, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse det«

Debatten om Udrejsecenter Sjælsmark har de seneste uger i særdeleshed handlet om, hvordan børnene har det. 15-årige Fayeza Hahremani er fra Iran og bor på Sjælsmark. Hun har skrevet dagbog derfra i en uge.

Fayeza Hahremani er 15 år gammel og har boet på Sjælsmark i et år. Thomas Lekfeldt

Fortalt til Katrine Rosenbæk.

Mandag 14. januar 2019

»Jeg har været i skole på Røde Kors-skolen i Lynge. Vi mødte kl. 9, og indtil kl. 10 snakkede vi bare. Så var der pause til kl. 10.15. Vi øvede matematik i en times tid. Vi havde pause, sad i computerrummet og havde fritime til sidst.«