100.000 danskere er årligt udsat for stalking – men kun fire har fået strakstilhold i år

Justitsministeriet anslår, at over 100.000 danskere er udsat for stalking, men på næsten to år er der kun givet 18 strakstilhold, der skal gøre det nemmere og hurtigere at få hjælp for folk, der bliver forfulgt eller chikaneret. Tallene er chokerende lave, lyder det.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, der står for implementeringen af »Stop Stalking,« som er det tiltag, ministeriet fremlagde i marts 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver næsten ikke udstedt nogen strakstilhold.

Det viser en aktindsigt hos Rigsadvokaten. Siden strakstilholdets indtog i dansk lovgivning ved årsskiftet til 2017 har 18 mennesker fået et strakstilhold, henholdsvis 14 i 2017 og fire i 2018.

Det sker til trods for, at loven blev vedtaget med argumentet om, at »vi skal som samfund skal sende et klart signal om, at stalking er en helt uacceptabel adfærd. Stalkingudspillet sætter nu fokus på problemet og skal medvirke til, at der sættes hårdt og kontant ind over for stalking,« som daværende justitsminister, Søren Pind, skrev i pressemeddelelsen.

Det har af flere omgange været kritiseret i medierne, at strakstilholdet ikke bliver brugt nok, men de nye tal forarger alligevel:

»Det er chokerende lavt,« siger Lise Linn Larsen, direktør i Dansk Stalking Center.

Peter Skaarup, DF, formand for retsudvalget

»Jeg vil bede justitsministeren forklare retsudvalget, hvad der sker, hvordan og hvornår bliver den her ordning forbedret, så det går langt hurtigere, og at der gives flere tilhold i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.«


Direktør i kvindekrisecenteret Danner, Lisbeth Jessen, tilslutter sig Dansk Stalking Center. Hun skriver til Berlingske:

»De her tal for anvendelse af strakstilhold er skræmmende lave. Intentionen med strakstilhold er, at man som borger skal få umiddelbar hjælp, når man er udsat for en stalker eller aggressivt opsøgende ekspartner. Det her må give anledning til, at politi og myndigheder overvejer, om der er noget i deres praksis, som skal ændres.«

Formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), er også overrasket over tallene taget i betragtning, hvor alvorligt stalking er.

»Det er nogle lave tal, når man kender problemets omfang. Stalking kan både være fysisk og psykisk, og det kan have nogle meget alvorlige og langvarige konsekvenser. Derfor er det også noget, man skal reagere på meget hurtigt. Man er nødt til at gøre noget ved problemet, og det vil vi i retsudvalget bede justitsministeren om,« siger han og fortsætter:

»Ambitionen var, at strakstilhold skulle bruges aktivt. Tallene viser, at det er i forsvindende få tilfælde, det bliver brugt. Vores informationer tyder på, at det er alt for bureaukratisk og besværligt at få et tilhold. Det tager for lang tid, og den fysiske og psykiske fare i starten er stor.«

Retsudvalget har tidligere sendt advarsler afsted. Ifølge Peter Skaarup er det Justitsministeriets og politiets ansvar. Derfor vil han bede justitsministeren om en forklaring, efter det nu kommer frem, at der kun er meddelt 18 strakstilhold i alt, siden loven trådte i kraft 1. januar 2017.

130.000 udsatte for stalking

Stalking har været et politisk emne gennem en årrække, og senest i sidste uge har man valgt at give Dansk Stalking Center flere midler med argumentet om, at det er et problem, der kræver mere opmærksomhed.

På kvindernes internationale kampdag i 2016 fremlagde den daværende justitsminister, Søren Pind, indsatsen »Stop Stalking,« som indeholdt syv initiativer for at komme stalking til livs. Efterfølgende har Søren Pape Poulsen overtaget ministerposten, og kort tid efter sit jobskifte i november 2016 kunne han så fremlægge en aftale om strakstilholdet, som var en del af indsatsen mod stalking.

Strakstilholdet skulle gøre det nemmere og hurtigere at få hjælp, når man bliver forfulgt eller chikaneret.

»I realiteten skal man bruge strakstilholdet som en præventiv løsning. Hvis betjentene er i tvivl, så kan vi udstede et strakstilhold, imens de undersøger sagen. Det kan imponere, at der er 130.000 danskere, der bliver udsat for stalking om året, når man kan se, at der så ikke er så mange tilhold, der bliver givet. Der er et meget større behov,« forklarer jurist Marie Louise Johannesen, frivillig i Den Sociale Retshjælp. Hun er tidligere ansvarlig for stalking hos dinretshjælp.dk og har også været i Dansk Stalking Center. Marie Louise Johannesen kritiserer tallene.

»Generelt er antallet af strakstilhold alt for lavt. Der er mange flere sager, hvor strakstilholdet burde finde anvendelse,« siger hun.

Rigsadvokaten gør opmærksom på, at tallene kan ændre sig, hvis der er nogle sager, der ikke er færdigbehandlet i de forskellige politikredse. Ifølge Rasmus Kieffer-Kristensen, der er statsadvokat hos Rigsadvokaten, har de stort fokus på sager om strakstilhold:

»Vi har stor fokus på, at disse sager prioriteres og behandles effektivt – og i overensstemmelse med de intentioner, der ligger bag dem. Derfor har vi også – sammen med statsadvokaterne i København og Viborg –  iværksat et særligt tilsyn, og det vil vi fortsætte ind i 2019,« skriver han og uddyber:

»Strakstilholdet er tænkt som en hurtig og effektiv beskyttelse af den forurettede, og personen, der stalker, skal omgående gøres klart, at den forurettede ikke ønsker kontakt med den pågældende, og at stalkingen kan udløse en straf, hvis den ikke ophører. Det er dog forudsat, at et strakstilhold ikke anvendes i komplicerede sager om stalking, hvor afgørelsen om, hvorvidt der kan meddeles et tilhold, bør afvente en nærmere undersøgelse af de konkrete omstændigheder.«

Et eksempel på en kompliceret sag om stalking kan være, hvis den udsatte og den udøvende stalker har et barn sammen. Det er ikke muligt at udtrække data og se, hvor mange der har anmodet om strakstilhold alene, men i 2017 blev der anmodet om 1.316 strakstilhold, ordinære tilhold og opholdsforbud. I 2018 var det 1.178.

Spørger man Peter Skaarup (DF), hvad der skal ske nu for at komme problemet til livs, er svaret klart.

»Jeg vil bede justitsministeren forklare retsudvalget, hvad der sker, hvordan og hvornår den her ordning bliver forbedret, så det går langt hurtigere, og at der gives flere tilhold i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.«

Det har ikke været muligt at komme til at tale med justitsminister Søren Pape Poulsen, men efter at Berlingske har kontaktet ham med tallene, har han taget sagen op. Han skriver i en mail til Berlingske:

»Jeg må sige, at tallet for strakstilhold lyder meget lavt. Jeg har nu bedt Rigspolitiet om sammen med de relevante interessenter at foretage et eftersyn af, om de initiativer, vi iværksatte i 2016, virker, eller om der er behov for at justere på politiets indsats på området. Det er vigtigt for mig, at ofrene kan gå til politiet og få hjælp. Borgerne skal ikke være i tvivl om, at deres anmeldelse tages alvorligt og behandles ordentligt og korrekt.«