Godmorgen! Troels Lund Poulsen kom i weekenden med en melding, der har chokeret det politiske Danmark. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. De er fra Kuwait eller Rusland og bor ikke i Danmark. Alligevel får de danske skattekroner, der skulle hjælpe danske pensionister. 

  2. Aktien er steget med 300 procent i år. Men selskabet har indgået flere centrale aftaler, hvor medlemmer af ledelsen har haft interesser på begge sider af bordet.

  3. Hun har været toprådgiver for både Stoltenberg og Rutte. Hun mener, vi står i den mest komplekse sikkerhedssituation i generationer.

  4. Europa er ved at blive gammelt og gråt, mens Afrika er ungt og sprudlende. En 100 år gammel teori forklarer med skræmmende præcision, hvorfor Vesteuropa blev en migrantmagnet.

  5. Udlændingestyrelsen undskylder: Belarusisk kvinde får fremmedpas efter Berlingske-afsløring

Dagens vigtige: Kommentatorens dom: »Det er en regering, der går i opløsning for øjnene af os«

Troels Lund Poulsens melding kom både som et chok for kommentatorer, regeringsfæller og oppositionspolitikere.
Troels Lund Poulsens melding kom både som et chok for kommentatorer, regeringsfæller og oppositionspolitikere. Foto: Linda Kastrup

Lørdag gjorde Troels Lund Poulsen noget, som han selv kaldte for et »nybrud«.

I et interview i Berlingske meldte han sig selv og Venstre klar til at forlade den europæiske statsborgerretskonvention, hvis ikke det lykkes at ændre denne inden næste valg.

Det er helt nye toner fra Venstre. Og meldingen har fået adskillige politiske kommentatorer til at spå om en regering i opløsning.

Reaktionerne på Christiansborg har været mange. På højrefløjen hilser partierne Venstres nybrud velkommen.

Formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg har opfordret Troels Lund Poulsen til at smutte fra sine regeringsfæller og tilslutte sig blå blok.

Liberal Alliance vil fremsætte beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Blandt de røde partier har der omvendt været fordømmelse af beslutningen. Peder Hvelplund fra Enhedslisten gik til tasterne, kort efter at nyheden var landet.

»Rystende, at Venstre nu revolterer mod den regelbaserede verdensorden og ligger under for højrepopulismen. Det kendetegner autokratiske regimer, at de ikke respekterer internationale konventioner! Nu også den danske regering! Beskæmmende!« skrev han på X efter meldingen.

Blandt regeringspartierne var der ligeledes stor overraskelse at spore.

På X skrev Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at han var »noget overrasket«.

Politisk ordfører fra Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen reagerede med forundring. Han mener nemlig, at Venstre har rettet fokus forkert.

Blandt de mange politiske kommentatorer i Kongeriget er reaktionerne blevet leveret med store gloser.

Noa Redington lagde bestemt ikke fingre imellem, da han beskrev situationen i dansk politik efter Venstres nybrud:

»Det er en regering, der går i opløsning for øjnene af os,« lød diagnosen.

Dagens Pilestræde

Naturstyrelsen svigter naturen i statsskovene med brutal skovdrift og manglende beskyttelse af truede arter. 

Kritikken er skarp fra Michael Brinch-Pedersen, tidligere topfigur i Verdensnaturfonden. Han har vist Berlingskes graverchef, hvordan staten ofte overses i debatten om naturens forfald, hvor fokus ellers er på landbrug og industri. 

Dagens gæst er Michael Lund, chef for Berlingskes gravergruppe.

Lyt med her.

Pilestræde

Kritikken er skarp: Alt for brutal skovdrift og truede dyrearter, der ikke beskyttes, får Naturstyrelsen til at svigte sit ansvar over for naturen og dyrene i de danske statsskove. Sådan lyder det fra den tidligere topfigur i Verdensnaturfonden, Michael Brinch-Pedersen.  Han har taget Berlingskes graverchef med på en tur i de nordsjællandske statsskove. For når den danske natur lider og sjældne dyr og planter forsvinder, peges der typisk fingre af landbruget og industrien, men en overraskende aktør bliver alt for ofte overset, når ansvaret skal placeres - den danske stat. Vært: Julie Lindhardt Høimark.  Gæst: Michael Lund, graverchef på Berlingske. 

Fik du læst?

God dag!