Tre sværvægtere anerkender Palæstina som stat – og flere følger trop 

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Storbrittaniens premierminister, Keir Starmer, trykker hånd med palæstinensernes Mahmud Abbas under et møde tidligere i september. Søndag sagde Starmer så, at Storbritannien vil anerkende Palæstina som selvstændig stat. Det skete samme dag som to andre store spillere på den globale scene tog samme beslutning.
Storbrittaniens premierminister, Keir Starmer, trykker hånd med palæstinensernes Mahmud Abbas under et møde tidligere i september. Søndag sagde Starmer så, at Storbritannien vil anerkende Palæstina som selvstændig stat. Det skete samme dag som to andre store spillere på den globale scene tog samme beslutning. Jonathan Brady/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen! I weekenden har tre store spillere taget stilling i spørgsmålet om Palæstinas selvstændighed. Og flere følger trop i løbet af ugen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at vi er blevet dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft.

  2. Liberal Alliance har talt dunder om mere selvbestemmelse til ældre. Men landets eneste LA-kommune skraber bunden.

  3. Paradigmeskift kan endelig gøre F-35 offensive – men flere typer våben vil afskrække mere, siger oberst i Flyvevåbnet.

  4. Et lækket notat viser, hvordan Mette Frederiksen og Giorgia Meloni kan lægge pres på Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

  5. En ansat ved »det danske FBI« har i flere tilfælde liket og kommenteret opslag fra Jesper »Kasi« Nielsen om en verserende sag.

Dagens vigtige: Tre sværvægtere anerkender Palæstina som stat

Det palæstinensiske flag vajer i Paris søndag 21. september. Frankrig forventes at følge Storbritannien og anerkende Palæstina i den kommende uge.
Det palæstinensiske flag vajer i Paris søndag 21. september. Frankrig forventes at følge Storbritannien og anerkende Palæstina i den kommende uge. Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister Keir Starmer havde lagt ansigtet i alvorlige folder, da han tonede frem søndag. Og hans budskab har skabt både glæde og fortvivlelse.

Storbritannien anerkender nemlig nu staten Palæstina.

Det sker »for at genoplive håbet om fred for palæstinensere og israelere og en tostatsløsning,« lød det fra Keir Starmer i det tilhørende opslag på det sociale medie X.

Samtidig sagde han, at briternes »ønske om en reel tostatsløsning er det præcis modsatte af Hamas' hadefulde visioner«.

Den udlægning deler det officielle Israel dog ikke.

Den nuværende israelske regering med premierminister Benjamin Netanyahu er imod oprettelsen af en palæstinensisk stat. Og at Israels ældste vestlige allierede nu vender landet ryggen, bliver af regeringen i Jerusalem set som en diplomatisk straffeaktion, skriver Berlingskes mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum.

Og på det sociale medie X har det israelske udenrigsministerium da også lagt en kras reaktion ud.

Ministeriet skriver, at anerkendelsen er »intet andet end en belønning for den jihadistiske Hamas-bevægelse«.

Og slutter af med:

»Lad ikke jihadistisk ideologi diktere jeres politik.«

Meldingen kom umiddelbart efter, at Australien og Canada også formelt havde anerkendt Palæstina som stat.

Tre lande med stor indflydelse. Tre G7-lande. Tre magter, der stod på de allieredes side under Anden Verdenskrig. 

Alligevel har særligt Storbritanniens beslutning dog en vis tyngde, da landet spillede en central rolle i oprettelsen af staten Israel i 1948 efter netop Anden Verdenskrig. 

Sent søndag aften kom anerkendelsen også fra Portugal.

Landenes beslutninger kommer forud for FNs generalforsamling, der starter mandag. Her ventes blandt andre Frankrig også at anerkende Palæstina som stat. Også lande som Belgien og Malta har planer om at anerkende staten.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at han mandag kommer til at lægge »en klar linje« for, hvornår Danmark er parat til at anerkende Palæstina som stat.

Dagens Pilestræde

Donald Trump har omdannet den amerikanske centralbank til en kampzone. Han vil have renten ned, fyre medlemmer og bestemme, hvad der foregår. 

Er bankens uafhængighed det næste trofæ i præsidentens forandringsprojekt? Og hvad betyder det for USAs økonomi? 

Dagens gæst er erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen.

Lyt med her.

Fik du læst?

  • Samfund | En kommentar om Hamas vendte op og ned på Nadines stilfærdige liv.

  • Vores Liv | Sexolog Holger Spanggaard hjælper folk, der ikke tænder på deres partner. Her er hans fem råd

  • Litteratur | Kort før Bent Mejdings død fortalte hans stedsøn ham sandheden om deres liv. Så nikkede han.

God dag!