I forsvarskredse har det alt efter temperament været opfattet som lidt af en vittighed eller skandale, at Danmark har investeret i et af verdens mest avancerede kampfly, men uden at købe en tilsvarende våbenpakke med.
For de nye F-35-jagerfly flyver rundt med præcis de samme våben som F-16 – det er luft-til-luft missiler og præcisionsstyrede bomber, som selv fra stor højde har en rækkevidde et godt stykke under de 100 kilometer.