Godmorgen! 230.000 danske lønmodtagere og 6.000 danske virksomheder indgik søndag en treårig overenskomstaftale. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Med investeringer for flere hundreder milliarder kroner i vente har Socialdemokratiet mistet tålmodigheden med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

  2. Ny bog afslører chatbeskeder fra Italiens højreorienterede premierminister, Giorgia Meloni, og rejser spørgsmålet: Hvem er den rigtige Giorgia Meloni?

  3. En drøm vokser blandt grønlandske teenagere: »Flere og flere unge får tatoveringer i ansigtet og bruger symboler på inuit«.

  4. Dansk erhvervsliv er i årevis blevet ramt af flere og flere regler og krav fra EU. Virksomheden Berrifine har accepteret det hele, men et nyt direktiv om emballage får nu finansdirektøren til at råbe op.

  5. Bryder de varme havstrømme sammen eller ej? Nu vil både forskere og regeringen have svar.

Dagens vigtige: Overenskomstaftale på plads

Søndag præsenterede administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen og CO-industris formand, Claus Jensen, en overenskomst for de næste tre år, der både varsler reallønsfremgang og mere frihed til lønmodtagerne.
Søndag præsenterede administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen og CO-industris formand, Claus Jensen, en overenskomst for de næste tre år, der både varsler reallønsfremgang og mere frihed til lønmodtagerne. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

De seneste to år har været en jammerdal for danske lønmodtagere, hvis man skal tro danske fagforeninger. 

Regeringen afskaffede en helligdag, og inflationen åd al lønfremgang. 

Chefforhandler Claus Jensen fra Dansk Metal har siden presset på for lønstigninger, så lønmodtagerne igen kunne få råd til smør og alle de andre varer, der er steget så meget i pris, at rigtig mange lønmodtagere reelt har oplevet en reallønsnedgang.

Men så kom Trump buldrende ind i Det Hvide Hus og truede med handelskrig og told på varer fra EU. En direkte trussel fra Danmarks største eksportmarked. Hvad så?

»Det er en uforudsigelig og foranderlig verden,« konstaterede Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, da han sammen med Dansk Metals formand, Claus Jensen, søndag præsenterede de næste tre års overenskomst.

Men i stedet for at holde på pengene i ustabile tider var parterne blevet enige om at skabe stabilitet om det danske arbejdsmarked og dansk industri. Sådan solgte parterne i hvert fald aftalen.

»Når verden er i opbrud, er det vigtigere end nogensinde at stå sammen og vise ansvarlighed. Det gælder i Europa. Det gælder i Danmark. Og det gælder i høj grad også på det danske arbejdsmarked. I dag viser vi, at vi kan levere klare rammer for det danske arbejdsmarked i tre år frem,« sagde Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen, der blev præsenteret, varsler reallønsstigninger, mere fleksibilitet, yderligere to ugers betalt barsel, øget overtidsbetaling på tre procent og ret til fri på barnets tredje sygedag.

Rent teknisk regulerer aftalen kun mindstebetalingen og dermed ikke alle lønniveauer, ligesom aftalen mellem Dansk Industri og CO-industri kun gælder 6.000 virksomheder og 230.000 lønmodtagere. Men aftalen kaldes traditionelt for »gennembrudsforliget«, fordi den sætter retningen for de resterende overenskomstforhandlinger på det danske arbejdsmarked.

Mindstebetalingen stiger med 3,75 kroner i 2025 og derefter 3,50 kroner i 2026 og 2027.

Det svarer til en stigning på otte procent, og holdes inflationen på under to procent de næste tre år, svarer det dermed til en reallønsfremgang.

Men det er kun mindstebetalingen. Resten af lønnen skal stadig forhandles på plads på den enkelte virksomheder, hvorfor der ikke er nogen garanti for en egentlig samlet reallønsfremgang, men Claus Jensen og Lars Sandahl tror på, at det kommer til at ske.

Men Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, er ikke så sikker. Alle de punkter i aftalen, som handler om fritid, fleksibilitet og længere barsel, koster nemlig for arbejdsgiverne.

»Måske der på et tidspunkt skal være en debat om, at ingen virksomheder eller myndigheder kan fungere, hvis de ansatte hele tiden er væk. Kernen i den nye overenskomst er mindre tid på jobbet og mere tid til sig selv, børnene, børnebørnene, de syge og de andre mørke tidspunkter i livet,« skriver han i en kommentar.

Fik du læst?

  • Udland | I Trumps verden handler det om at forhandle aftaler på plads. Her er den ukrainske opskrift på at tæmme Trump, skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.

  • Eksistens | Tv-vært Gertrud Thisted Højlund havde styr på sit liv, og da hun fyldte 40 år, indstillede hun sig på et liv uden børn. Men så lokkede kontroltab og uforudsigelighed, skriver Pernille Dreyer.

  • Penge | Forældre kan let fare vild i skattesatser og kontotyper, når de investerer deres børns opsparinger. Privatøkonom i PFA Camilla Schjølin giver her Signe Terp opskriften på, hvordan hun ville investere sine børns penge, hvis hun skulle gøre det om.

God dag!