Godmorgen! Socialdemokratiet brager frem i ny måling og tager rød blok med sig. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Det danske sprog er under pres, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), og han lancerer nu en ny sprogpakke.
Rigshospitalet og en række andre hospitaler står over for en gennemgribende renovering.
Ærkerivalen Eli Lilly lammetæver Novo Nordisk: Her er tre årsager.
Mærsk-boss om muligt farvel til børsen: »Det synes jeg ikke er et spørgsmål, som jeg kan gå ind i«.
Råstofmangel truer EUs klima- og forsvarsmål: Kina kontrollerer op til 97 procent af kritiske metaller.
Dagens vigtige: Markant fremgang til S

Der er efterhånden ikke nogen gode undskyldninger for, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke skal udskrive valg.
Sådan lyder det fra Thomas Juul-Dam, som i en årrække var højre hånd for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter en ny meningsmåling af Verian for Berlingske.
Socialdemokratiet stormer nemlig frem.
Med 23,2 procent er partiet markant større end alle øvrige partier – og det er samtidig regeringspartiets bedste måling siden begyndelsen af valgperioden i 2022.
Samlet set står rød blok til 49,6 procent.
»Krisen omkring Grønland er efterhånden ved at dampe lidt af, men det virker til, at Socialdemokratiet har fået et momentum. Og i en situation, hvor dansk politik er så usikkert, og vælgervandringerne er så relative og tilfældige, handler alt om momentum,« siger analytikeren.
»Der tror jeg ikke, at Socialdemokratiet får et bedre udgangspunkt.«
Regeringen har på under to uger præsenteret en stor udvisningsreform og landet aftaler om både fødevarecheck og moms på fødevarer. I denne uge gik Socialdemokratiet desuden solo og præsenterede et stort folkeskoleudspil.
Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, skriver her til morgen, at valgkanonerne køres i stilling, mens blå blok står svagt.
»Som stjernerne lige nu står i dansk politik, peger flere forhold mod et valg allerede i slutningen af marts,« lyder analysen, og Winther peger på datoen 24. marts som »ikke helt urealistisk«.
Men i kulissen lurer Lars Løkke Rasmussen.
Moderaterne, som i tidligere målinger har været nede at flirte med spærregrænsen, står i den nye måling til 4,7 procent af stemmerne. Dermed kan Mette Frederiksen og rød blok få brug for midterpartiet for at sikre sig et flertal.
»Og det er jo aldrig behageligt at have sin skæbne lagt i hænderne hos Lars Løkke,« siger Thomas Juul-Dam.
Dagens Pilestræde
Dansk politik er i konstant bevægelse. Socialdemokratiet kæmpede med historisk dårlige målinger, Moderaterne balancerede på spærregrænsen, og SVM-regeringen virkede død og begravet.
Men efter Grønlands-krisen er meningsmålingerne vendt. Hvor står partierne nu på valgbarometeret? Dagens gæster er Berlingskes politiske redaktør, Chris Kjær Jessen, og Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
Fik du læst?
Trump | Trump tager »foruroligende« skridt i retning af autokrati: »Det er meget alvorligt«.
Tarm | Førende tarmforsker anbefaler tre kosttilskud: Resten tilhører samme »illusoriske verden som hudcremer«.
Til grin | 1 stjerne: »Klassefesten 4« er den mest frastødende danske film, jeg nogensinde har set.
God dag!
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:






