Godmorgen kære læser. Donald Trump betræder risikabel vej og kigger nu på USAs militære muligheder i Iran. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Erfaren diplomat kræver totalt stop for Kina i Grønland. »Ellers stiger trykket«
Regeringen er uenige i betændt debat: »Vi kommer ikke uden om flere udlændinge«
Irans præstestyre har lukket helt ned for nettet – og skruet helt op for volden
»Narko-nevøerne« er USAs bedste bevis mod Maduro. Men de er blot symptomer på en grusom virkelighed
Københavns befolkning vokser – men særligt én gruppe fylder mere
Dagens vigtige: Trump bliver nu briefet om USAs militære muligheder i Iran

USAs præsident, Donald Trump, overvejer i disse dage en række militære muligheder i Iran i kølvandet på de omfattende og dødelige protester mod landets brutale præstestyre.
Søndag havde den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA registreret 538 døde ved de seneste ugers demonstrationer i landet.
Fredag sagde præsidenten, at USA vil »blande sig«, hvis Iran udøver dødbringende vold mod demonstranter.
Og lørdag skrev præsidenten i et opslag:
»Iran kan se frem til FRIHED, måske som aldrig før.«
Ifølge The Wall Street Journal får Trump tirsdag en officiel briefing om mulighederne i forhold til Iran.
Foruden direkte militære angreb, herunder på hovedstaden, Teherans, sikkerhedsstyrker, handler det ifølge avisen om cyberangreb, yderligere sanktioner mod landet og om, hvordan man styrker regimekritiske stemmer i Iran.
Ifølge CNN er der imidlertid bekymring i Trump-administrationen for, om et militært angreb kan give bagslag og underminere protesterne.
Frygten går blandt andet på militære gengældelsesangreb fra Irans side og på, at amerikansk angreb på landet risikerer at øge den ellers hastigt vaklende støtte til det religiøse iranske regime.
Søndag advarede en iransk regeringstalsmand om, at Iran vil gengælde og ramme amerikanske militærbaser og Israel, hvis USA angriber landet.
CNNs kilder understreger imidlertid, at der fra amerikansk side ikke er planer om at sende flådefartøjer til farvande nær Iran.
Imens er Irans kommunikationskanaler lukket ned i et omfang, der er helt uden fortilfælde.
»Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende.«
Sådan lyder det ifølge CNN fra Amir Rashidi, chef for cybersikkerhed og digital kommunikation i menneskerettighedsorganisationen Miaan Group.
»Det handler ikke længere bare om lukning af internettet. Det handler om nedlukning af hver eneste kommunikationskanal – mobiltelefoner, fastnettelefoner, tekstbeskeder,« fortsætter den digitale chef.
Man må formode, at det gør det langt vanskeligere for demonstranter i landet at organisere sig i de livsfarlige protester mod regimet.
Dagens »Pilestræde«
Vi er på vej mod borgerkrig i Europa, lyder det fra den anerkendte britiske krigsforsker David Betz. Berlingskes udenrigskorrespondent møder ham på en pub i York.
Kort efter oplever korrespondenten selv et voldsomt sammenstød mellem muslimske demonstranter og hvide fodboldfans i Birmingham, hvor borgerkrigen føles faretruende nær.
Dagens gæst er Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi.
Fik du læst?
Boligtip | Køb frem for leje har givet milliongevinst i København: Her er forskellen i udgifterne
After dinner | Vi guider dig til en aften på syv københavnske restauranter, hvor middagen ikke er nok, og desserten sjældent det sidste punktum
Dyster spådom | International stjerneforsker til Berlingske: »USA ender med at tage Grønland på den ene eller anden måde«
Hav en rigtig god dag!





