Carlo Masala ser undrende på mig, mens asken fra hans smøg falder mod sneen, der dækker tagterrassen ved Marmorkirken over København. I en pause i interviewet har jeg spurgt ham, om han bliver påvirket af sin indsigt. Han spørger først, hvad jeg mener, men tager sig så i det og svarer:

»Jeg har en professionel distance. Det skal jeg have. Men på et personligt plan bekymrer det mig, at mine børn og børnebørn skal betale prisen for 35 års fejlslagen politik.«