Godmorgen! Regeringen er klar til at øge de danske forsvarsudgifter markant. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. Hemmeligt manuskript er dukket op fem år efter – Forsvaret kendte til sandheden om dansk NATO-svigt.

  2. Lars Løkke Rasmussen og regeringen vil nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien.

  3. Vreden blandt russiske krigstilhængere retter sig nu mod toppen efter Ukraines spektakulære angreb i søndags.

  4. Regeringen afgav for nylig et løfte om at fjerne en islamisk leder fra et lovforslag, der vil give ham statsborgerskab, fortæller kilder. Alligevel er intet sket.

  5. Danskerne blev markant rigere i 2024, og eksperter tror på ny fremgang i år trods global uro.

Dagens vigtige: Mette Frederiksen om nye NATO-mål: »Det her kommer til at blive rigtig dyrt«

Mandag mødtes statsminister Mette Frederiksen med NATO-landenes ledere i Litauens hovedstad, Vilnius.
Mandag mødtes statsminister Mette Frederiksen med NATO-landenes ledere i Litauens hovedstad, Vilnius. Mindaugas Kulbis/AP/Ritzau Scanpix

Mandag formiddag leverede statsminister Mette Frederiksen (S) en ganske markant melding.

I forbindelse med et topmøde i Litauen erklærede hun, at den danske regering støtter et forslag om, at alle NATO-lande, herunder Danmark selv, skal øge forsvarsudgifterne til 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt.

Derudover skal landene bruge 1,5 procent af BNP på andre sikkerhedsudgifter – eksempelvis cybersikkerhed samt grænse- og kystsikkerhed.

Ifølge Frederiksen vil regeringen først til efteråret fremlægge en økonomisk plan for, hvordan Danmark skal kunne nå NATOs styrkemål.

Men én ting står allerede klart:

»Det her kommer til at blive rigtig dyrt. Det er rigtig dyrt allerede,« sagde statsministeren mandag.

Det budskab er Niels Storm Knigge, ledende økonom i tænketanken Kraka, enig i:

»Det er et ret markant træk på dansk økonomis ressourcer,« siger han.

De nye NATO-mål betyder, at Danmark hvert år skal investere op til, hvad der svarer til to komplette metrobyggerier, i landets sikkerhed, hvor målet tidligere har lydt på to procent. Det er en udgift, som man for under ti år siden var milevidt fra at indfri.

Viser det sig, at Danmark direkte skal hæve udgifterne fra to til fem procent af BNP, svarer det til øgede årlige udgifter på forsvar og sikkerhed på 90 milliarder kroner, viser beregninger, som Niels Storm Knigge har foretaget for Berlingske.

Han understreger dog, at når investeringer i blandt andet veje og anden infrastruktur tæller med i regnskabet, »så kommer vi i hvert fald hurtigt deropad«.

Derudover ser det ud til, at regeringen – selv med de nye NATO-mål – helt kan slippe for at skulle ud og finde offentlige midler, for eksempel gennem en såkaldt sikkerhedsskat, som blandt andre SF har været fortaler for.

»Vi er jo i den heldige situation, at de offentlige finanser er blevet opjusteret rigtig meget,« siger Niels Storm Knigge.

Dagens »Pilestræde«

I mange år var Saudi-Arabien kendt for sit religiøse politi og kvindeundertrykkelse. Det har kronprins Mohammed bin Salman vendt op og ned på.

Er frisættelsen et forstadium til demokrati eller en diktators udspekulerede strategi?

Ph.d.-studerende ved DIIS og Roskilde Universitet Fannie Agerschou-Madsen og Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum, gæster »Pilestræde«.

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!