Han møder dem på Klinik for personlighedsforstyrrelser ved Skejby Hospital. I mange tilfælde er de havnet i psykiatrien, fordi de føler sig ensomme, har selvmordstanker eller et misbrug af den ene eller anden art.
»Hvis man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, ved man det ofte ikke selv,« konstaterer Carsten René Jørgensen, som er tilknyttet hospitalet ved siden af sit job som professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet.
»Det er en del af lidelsen.«
I et nyt, stort værk kortlægger han narcissismen i alle dens afskygninger.
Fra den kliniske diagnose narcissistisk personlighedsforstyrrelse til narcissistiske træk, som vi støder på mange steder.
Måske også hos os selv.
Men i dag ved vi for lidt, og mange bruger ordet narcissist i flæng, mener han.
»Der findes efterhånden et helt marked for selvhjælpsbøger om, hvad man gør, hvis man har en narcissistisk chef eller kæreste,« siger Carsten René Jørgensen.
»Men vi skal passe på med, hvordan vi bruger begreberne. Og vi skal være mere nysgerrige efter at finde ud af, hvad der egentlig er på spil, når nogen er narcissist i klinisk forstand,« tilføjer han.
»Arrogant« og »misundelig«
Nogle mener, at vi lever i en narcissistisk tid, hvor empatien viger til fordel for selfies og likes.
Andre fremhæver, at fremtrædende politikere – ingen nævnt, ingen glemt – opfylder samtlige kriterier for at være »narcissister«.
Men vi har en tendens til at blande pærer og bananer, advarer Carsten René Jørgensen.
»Vi er tilbøjelige til at bruge begrebet til at beskrive nogen, vi ikke kan lide. Nogen, der er manipulerende, højtråbende, grænseoverskridende og uden empati,« siger han.
Det er dog kun én til to procent af den danske befolkning, som har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
For at få diagnosen skal man opfylde en række kriterier – blandt andre:
Have en grandios fornemmelse af egen betydelighed (være overdreven selvglad).
Være optaget af fantasier om egen ubegrænsede succes, magt, særegenhed, skønhed, eventuelt tilbøjelig til at sammenligne sig selv med berømte og særligt privilegerede personer.
Have forestillinger om, at selvet er helt specielt, unikt og kan forstås af – og skal forbindes med – andre specielle personer.
Forvente omfattende beundring fra andre.
Have forestillinger om ret til særbehandling.
Have en tilbøjelighed til at udnytte andre og bruge andre til at tilfredsstille egne behov.
Mangle empati.
Ofte være misundelig på andre.
Have holdninger og adfærd præget af arrogance og hovmod over for andre.
Kan være sky og selvudslettende
Både i kulturen og psykologien bliver narcissisten ofte fremstillet som både selvglad og dominerende.
Men der findes en gruppe, som ikke bliver opdaget i det diagnosesystem, vi har i dag, mener Carsten René Jørgensen.
»Mange ved for eksempel ikke, at man sagtens kan være både stille og selvudslettende, selv om man er narcissistisk personlighedsforstyrret i klinisk forstand. Det synes jeg, vi skal til at tale meget mere om,« siger han.
Den »stille, sky og selvudslettende narcissist« bliver med andre ord overset, fordi vi fokuserer på det, der kaldes de grandiose elementer.
»Det vil sige, at kriterierne kun indfanger de dele af narcissismen, som handler om at have meget store tanker om sig selv og at have meget stort behov for opmærksomhed,« siger han.
Men hvordan hænger det sammen, at man på én og samme tid er selvudslettende og har store tanker om sig selv?
Svaret skal blandt andet findes i dagdrømme og i forestillinger om, hvad man kunne have drevet det til, hvis ikke man var blevet offer for dårlige omstændigheder og en ond verden.
»Hos den sky eller selvudslettende narcissist er det grandiose meget mindre tydeligt. Det har heller ikke helt den samme udadvendte og larmende manifestation,« siger Carsten René Jørgensen.
Til gengæld kan personen bruge dage og år på at fantasere om et helt andet liv.
Et liv, hvor man er meget mere succesfuld, har en fantastisk økonomi, en fantastisk partner og familie.
»Alt det, som det var meningen, at man skulle have, men som man mener, at man på grund af ydre omstændigheder eller en uretfærdig verden og måske også reelt svære opvækstvilkår ikke har opnået,« siger han og tilføjer:
»Personen er også meget sårbar i forhold til kritik og bliver meget nemt skamfuld.«
Skal vi forstå mennesket bag?
Carsten René Jørgensen understreger, at der kan være flere gode grunde til at komme væk fra mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse – særligt personer med overvejende grandios narcissisme.
For det kan være et ødelæggende bekendtskab, hvor manipulation, misundelse og urealistiske forestillinger om egne fortræffeligheder gør det svært – hvis ikke umuligt – at få en sund relation.
Mennesker med stærke narcissistiske træk, som ikke har en diagnose i klinisk forstand, kan også være giftige at komme for tæt på.
Når det er sagt, bør vi have en mere nuanceret tilgang til de mennesker, vi udskammer for at være narcissister, mener Carsten René Jørgensen.
For der er ikke tale om onde mennesker, men om en overlevelsesstrategi.
»Det kan være et skrøbeligt og ulykkeligt menneske, som skjuler sig bag et opblæst ydre. Et selvbillede, der er usikkert. Et selvværd, der er skrøbeligt. Et stort behov for bekræftelse. Og et ofte urealistisk billede af, hvad man kunne have drevet det til,« siger han og understreger, at det sjældent er en lidelse, man er født med.
»Der er en genetisk faktor på cirka 20 procent, men det er mere afgørende, hvad man er blevet udsat for tidligt i livet og om det forhold, man har haft til sine omsorgspersoner i barndommen. I mange tilfælde har personen et skadet tilknytningsmønster,« siger han.
Man kan blive hjulpet
I de fleste tilfælde vil vi hverken støde på mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse på jobbet eller i vennekredsen, fortæller Carsten René Jørgensen.
»Er man narcissist i klinisk forstand, er det mindre sandsynligt, at man på den lange bane fungerer godt sammen med andre mennesker. Man vil også sjældent være nået særlig langt i sit arbejdsliv,« siger han.
Carsten René Jørgensen har flere gange siddet over for et menneske med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Ved at møde op i terapi har personen taget første skridt til at få et bedre liv.
»Hvis først et menneske har accepteret at komme i behandling, er det faktisk muligt at hjælpe vedkommende,« understreger psykologiprofessoren.
I en samtale går han til sin klient med nysgerrighed.
Han søger svar på spørgsmål som:
Hvad handler det egentlig om, når personen har så stort behov for at kontrollere sine omgivelser?
Hvad er personen drevet af?
Og hvad er personen bange for, der sker, hvis vedkommende ikke har den kontrol?
»Det handler i høj grad om at forsøge at forstå, hvad der ligger bag det enkelte menneskes opførsel,« siger han og tilføjer:
»For selvom de ikke nødvendigvis har så meget – især følelsesmæssig – empati med andre, er det måske vigtigt, at vi har empati med dem.«
