Krigen i Iran er to måneder gammel – noget tyder på, at USA ikke er i mål
Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Det er nu to måneder siden, USA og Israel gik i krig mod Iran, og indtil videre er der ikke en klar vinder. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Mange nystartede virksomheder overlever ikke de første to år – fremtidens velstand er på spil
Tre danske militæreksperter har gang på gang afvist, at ukrainere stod bag sabotagen af Nord Stream-gasledningerne. Nu ændrer to af dem kurs
Analytikere spår om en »superuge« på aktiemarkederne
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har haft et fatalt forår – nu har hun »brug for selskab« i Europa
Radikale Venstres nye talent i Folketinget Magnus Georg Jensen udfordrer fortællingen om det borgerlige »vibe-shift«

I dag har USA, Israel og Iran bekriget hinanden i to måneder.
Den 28. februar slog USA og Israel til med et angreb, der dræbte lederen af det iranske præstestyre, ayatollah Ali Khamenei, og antændte den nu to måneder lange konflikt.
Siden har USA smidt over 30.000 bomber mod over 13.000 mål inde i Iran, og krigen har sat adskillige landes økonomi og energiforsyning under pres med blokaden af Hormuzstrædet.
Den 7. april blev der indgået en våbenhvileaftale mellem de stridende parter. Under våbenhvilen nåede Hormuzstrædet at blive erklæret åbent i kort tid, men det blev – trods meget positive meldinger fra den amerikanske præsident – ikke til noget stort forhandlingsgennembrud i de første to uger af våbenhvilen.
Kort før natten til 22. april, hvor våbenhvileaftalen stod til at udløbe, fortalte Donald Trump, at den blev forlænget – nu på ubestemt tid.
I weekenden skulle forhandlingerne være fortsat mellem de to lande, men mødet blev aflyst af den amerikanske præsident. Mandag aften forlød det, at man i USA vil holde møde om den videre håndtering i Det Hvide Hus.
Men har USA og Israel opnået deres mål?
Det afhænger af, hvad målet med krigen egentlig var, og det står ikke helt klart. Noget tyder dog på, at de ikke er færdige, skriver Berlingskes nordiske korrespondent Peter Suppli, der gør status over Iran-krigen.
Ifølge ham er det umuligt at udpege en vinder af krigen på nuværende tidspunkt. Til gengæld er det lettere at udpege taberne – for dem er der mange af.
Lige nu er der blot en skrøbelig våbenhvile. Men hvad der sker derefter, er højst usikkert, lyder det fra korrespondenten.
Da Københavns Lufthavn i efteråret lukkede ned i fire timer, blev pilen hurtigt peget mod Rusland.
Nu, lidt over et halvt år senere, er der stadig ingen beviser at se. Hverken herhjemme eller i de mange andre europæiske lande, der også meldte om droner i deres luftrum i løbet af efteråret.
Er det, fordi der ikke var nogen fjendtlige droner over Danmark?
Dagens gæster er Mads Hørkilde, politisk journalist på Berlingske, og Andreas Lindqvist, forsvars- og sikkerhedsjournalist på Berlingske.
Eksistens | Som barn blev hans forældre skilt. I dag siger 19-årige Andreas Yde, at det har ødelagt hans tro på kærlighed.
Søvn | Søvnvejleder kender alt til at vågne om natten. Nu giver han et råd, der strider mod al fornuft.
Trump | En journalist konfronterede Donald Trump med to ting fra Cole Allens manifest. Så røg præsidenten helt op i det røde felt.
God dag!