Ifølge Trump »narrer« ingen ham. Men »det er lykkedes Putin at vende det på hovedet«

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Fredag 15. august skal Putin og Trump mødes i Alaska for at tale om fred i Ukraine. Men flere påpeger, at Putin ser ud til at være et skridt foran i forhandlingerne. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Putin og Trump skal mødes og tale fredsforhandlinger i Ukraine-krige. Men allerede nu tyder noget på, at den russiske præsident har narret Trump. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Dokumenter kaster lys over massive problemer med krænkelser og dårligt arbejdsmiljø flere steder i 3F.

  2. Blækket på NATO-medlemskabet er dårligt nok tørt. Men i Sverige ulmer en drøm om et hurtigt farvel til Trump og co.

  3. Hver onsdag mødes en gruppe folketingsmedlemmer til en særlig andagt. En af dem er Ida Auken.

  4. Blekingegadebande-koryfæ fortryder intet og prædiker revolution for unge – nu slår terrorforsker alarm.

  5. En ny type vold trives i overklassen, og dens ofre er ofte kvinder. Og den efterlader ingen blå mærker.

Dagens vigtige: Alt kan ske, men Trump står i en vanskelig situation

Det er stadig uklart, hvordan topmødet i Alaska vil se ud, og annonceringen af det har været ledsaget af forvirring og kaos. Både Ukraine, andre europæiske ledere og endda Trumps egne medarbejdere har forsøgt at forstå, hvad der præcist blev aftalt i Kreml. Sarah Meyssonnier Ilya Pitalev/AFP/Ritzau Scanpix

»Der er ingen, der narrer mig. Jeg prøver at hjælpe,« lød det fra Trump i april om USAs rolle i Ukraine-krigen.

Men nu tyder noget på, at Putin har formået at gøre det.

Putin og Trump skal mødes fredag 15. august i Alaska for at tale om fred i Ukraine.

Den russiske præsident vil tilsyneladende først gå med til en våbenhvile, hvis Ukraine afstår regionerne Donetsk, Luhansk og Krim i bytte. Og efter en del forvirring indebærer forslaget formentlig også, at Ukraine skal opgive de dele af Kherson og Zaporizjzja, som Rusland i dag kontrollerer. 

Kenneth Øhlenschlæger, militæranalytiker og postdoc på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er overrasket over, at amerikanerne ser ud til at gå med til de krav.

»Det er lykkedes Putin at vende det på hovedet ved at stille de her krav, inden han vil gå med til en våbenhvile. Det virker, som om hverken Trump eller Steve Witkoff (USAs særlige fredsudsending, red.) har fattet det,« siger Kenneth Øhlenschlæger til Berlingske.

Ukrainerne kunne ikke selv tro deres egne ører, og det kunne mange europæiske ledere heller ikke.

For selve snakken om et »bytte« skygger for realiteterne, skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.

Nemlig at USA er ved at engagere sig i meget offentlige forhandlinger, der kan ende med at give Rusland indrømmelser, som Moskva kun kunne drømme om.

»Når Trump nu taler om, at »territorier« skal være en del af en aftale med Putin, så risikerer indrømmelsen at vokse til et nyt niveau. Det vil det gøre, hvis Trump forestiller sig en gensidig anerkendelse af nye egentlige grænser,« skriver Kruse:

»Det vil være en svimlende accept af Putins idé om, at en stormagt kan erobre et stykke af et naboland og ende med at få Vestens velsignelse af det.«

Men som Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel, påpeger, er der »lang tid til fredag, og alt kan ske«.

»Uanset hvad står Trump i en meget vanskelig situation – og det er svært at se et scenario, hvor USA står tilbage som vinderen,« siger Heinel.

Dagens Pilestræde

I dag kan alle og enhver gå ind på en pornoside på nettet. Derfor bliver børn og unge eksponeret for pornografi, og det har fået politikere verden over til at se sig om efter måder at begrænse mindreåriges adgang til den type indhold og andet skadeligt materiale på nettet.

Men vil det virke efter hensigten? Og er dette i virkeligheden kronen på værket i det overvågningssamfund, digitaliseringen har ført med sig? 

Dagens gæst i Pilestræde er Anders Kjærulff, journalist og privatlivs-aktivist.

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!