Godmorgen! En række NATO-lande har nu tilsluttet sig et initiativ, der skal sikre Ukraine flere våben. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. Dansk Folkeparti i frontalangreb på Mette Frederiksens Ukraine-kurs: Hun forsøger at skabe en »krisestemning«.

  2. Danmarks oprustning vækker opsigt i Washington – bliver delt flittigt i Trumps inderkreds.

  3. Trumps handelskrig rammer Europa, og Kina er rasende: »Vi er blevet berøvet ved højlys dag«.

  4. Bang & Olufsen kæmper stadig med at omsætte ikonstatus til økonomisk succes. Med en ny strategi skal virksomheden nu finde sin plads.

  5. Kritikken har haglet ned over ham – nu forklarer Torsten Schack Pedersen, hvorfor hans ministerium er »vigtigt«.

Dagens vigtige: NATO-lande tilslutter sig våbeninitiativ

NATO-generalsekretær, Mark Rutte, kunne onsdag fortælle, at en lang række NATO-lande nu tiltræder PURL-initiativet.
NATO-generalsekretær, Mark Rutte, kunne onsdag fortælle, at en lang række NATO-lande nu tiltræder PURL-initiativet. Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Onsdag var forsvarsministrene i NATO samlet i Bruxelles.

Der besluttede en stribe lande at tilslutte sig det såkaldte PURL-initiativ, der giver landene mulighed for at købe avancerede våben af USA for derefter at donere dem til Ukraine. 

Seks lande – heriblandt Danmark – var allerede en del af initiativet, og efter mødet var tallet vokset til »16 til 17 lande«, kunne NATOs generalsekretær, Mark Rutte, oplyse. 

I forbindelse med mødet truede USAs forsvarsminister, Pete Hegseth, desuden med at øge »omkostningerne« for Rusland, hvis ikke Putin snart afslutter krigen. 

»Hvis der ikke er en vej til fred på kort sigt, er USA sammen med de allierede klar til at tage de nødvendige skridt til at påføre Rusland omkostninger for landets fortsatte aggression,« sagde ministeren. 

Ukraine har længe efterspurgt levering af de amerikanske Tomahawk-missiler, der kan ramme mål langt inde i Rusland. Hegseth nævnte ikke specifikt Tomahawk-missiler eller andre konkrete våben, som USA vil give Ukraine, men sagde lettere kryptisk:

»Hvis vi må tage dette skridt, vil USAs krigsministerium være klar til at levere på en måde, som kun USA kan.«

Fredag rejser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til Washington, D.C. for at mødes med Donald Trump i Det Hvide Hus, hvor de blandt andet skal drøfte luftforsvar. 

Og Tomahawk-missilerne vil være højt på Zelenskyjs ønskeliste, skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.

Trump har på det seneste åbnet for, at USA kan levere missilerne, ligesom han har sendt bredsider mod Vladimir Putin, påpeger korrespondenten. Og den amerikanske præsident går ind til mødet med sin nylige udenrigspolitiske succes fra Mellemøsten i bagagen.

Derfor er det i den grad værd at holde øje med, om fredagens møde fører til mere amerikansk våbenstøtte til Ukraine.

»Trump har ændret retorik. Spørgsmålet er, om han også har ændret politik,« som Simon Kruse skriver.

Dagens Pilestræde

Kræftforsker overrasker med budskabet om, at vi selv kan mindske risikoen for kræft. Berlingskes sundhedsjournalist, Julie Dalgas, uddyber dette populære budskab og identificerer den største trussel mod vores sundhed, som måske kan give os motivation til løbeturen.

Lyt med her.

Pilestræde

Der er rigtig meget, vi selv kan gøre for at mindske risikoen for at få kræft. Sådan lyder det overraskende budskab fra kræftforsker, Lykke Sylow. Og det er et populært budskab, fortæller Berlingskes sundhedsjournalist, Julie Dalgas.  Hun gør os klogere på den store synder - et syndrom, der af forskere kaldes den største trussel mod vores sundhed i dag. Og så giver hun os ny motivation til løbeturen. Men giver det egentlig mening at spænde løbeskoene af frygt for at få kræft? Gæst: Julie Dalgas, sundhedsjournalist på Berlingske.   Vært: Camille Koeller.

Fik du læst?

God dag!